• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Forord

I dette værk, der belyser nordisk mytologi og religion, er hovedvægten lagt på gudemyter. De centrale tekster er eddadigtningen, Snorres Edda og Saxos Danmarkshistorie. Skjaldedigte og sagaer, heltesagn og andre sagn inddrages kun i det omfang, de kan belyse aspekter af mytologi, riter og kult.

Danmark er i centrum - og Island naturligvis, fordi den norrøne (dvs. norsk-islandske) kultur er så væsentlig i vikingetiden og i 1200-tallet, da teksterne blev til eller blev skrevet ned. Tidsrummene ca. 800-1000 og 1200-1300 er særlig fremtrædende, men kult, magi og myter har lange rødder tilbage i forhistorisk tid.

Der er overordentlig mange usikkerhedsfaktorer forbundet med at belyse det gamle nordiske stof. Det hænger blandt andet sammen med overleverings- og kildesituationen, som gør det mere end almindelig drilagtigt at arbejde med tekster og problemstillinger. Denne usikkerhed omtales ikke altid i de enkelte artikler, der ellers nemt kunne fyldes af ord som "måske", "det er usikkert om", "forsøgsvis kunne man sige". Men usikkerheden er underforstået i hele projektet.

Annonce

I det norrøne sprog bruges nogle tegn, som ikke findes på dansk: ð ("blødt d") svarer til udtalen af d i dansk "gade"; þ ("thorn-lyden") svarer til engelsk th i "thing". Tryktegn angiver lang vokal, fx "til árs ok friðar".

Et hovedformål med værket er at vise og perspektivere den påvirkning fra de gamle myter og livsformer, der fandt sted gennem århundrederne, ja helt op til vor egen tid. Denne virkningshistorie viser sig på mangfoldige måder, i folkeminder og genfortællinger, i den litterære inspiration, i billedkunst og musik samt i kulturhistorien bredt, fx som et ideologisk fundament i højskolebevægelsen og i besættelsestiden 1940-45.

Portrætter af forskere gives kun i begrænset omfang. Et afsnit om forskningshistorien findes i værkets efterskrift, hvor der i det hele taget er givet et forsøg på et overblik over sammenhænge og temaer.

Ud over den alfabetiske leksikondel og efterskriften rummer værket en litteraturliste med et udvalg af vigtige titler, inddelt efter de områder, bogen behandler.

Værket henvender sig til en bred kreds af læsere og kan bruges i forskellige sammenhænge - fra et impulsivt enkeltopslag til en faglig fordybelse.

Jeg ønsker at takke følgende for hjælp med værket eller dele af det. Ph.d. Rolf Stavnem læste hele manuskriptet på et tidligt stadium og gav grundige kommentarer til det norrøne stof. Min søn, Rune Stefansson, læste tidligt et antal artikler med henblik på det formidlingsmæssige. Lektor Niels Christensen gennemså teksten om musik. Tre redaktører på forlaget, Merete Harding, Dorrit Löb og Gert Posselt, opfordrede mig til at skrive værket og gav konstruktiv kritik i hele skriveprocessen. Eventuelle fejl og inkonsekvenser må jeg dog tage på egen kappe.

Roskilde, januar 2005

Finn Stefánsson

Bogen er udkommet i fem oplag i Gyldendals Bogklubber. Ved 4. oplag blev der foretaget enkelte rettelser. I denne 2. udgave er der yderligere foretaget mange nye rettelser og en ajourføring.

FS, maj 2009

Referér til denne tekst ved at skrive:
Forord i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 24. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299771

Artiklen Forord er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. ForordMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Nordisk Mytologi