• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lokasenna

Oprindelig forfatter FSte

Lokasenna, ('Lokes Skænderi'), eddadigt, hvis scene er et ølgilde hos havguden Ægir, hvor aserne er forsamlet. Digtet er på 65 strofer og forsynet med en fyldig sceneangivelse i prosa.

I Ægirs hal er der fredhelligt; lysende guld bruges i stedet for fakler, og øllet går om af sig selv. Guderne begynder at rose Ægirs tjenestefolk. Men det vil Loke ikke finde sig i. Han dræber trællen Fimafeng og bliver smidt ud i skoven af forsamlingen. Han vender dog snart tilbage, provokerende og veloplagt til at drille hver af de tilstedeværende guder med sit mesterlige nid, vers, der bider. Som en "ormstunge" blander han mjøden med "gift". Efter tur svines guderne til: Brage, Odin, Idun, Gefion, Frigg, Njord, Tyr, Frej, Heimdal, Skade, Sif, Thor og til sidst værten Ægir.

I centrum for drillerierne står begrebet ergi, dvs. at mændene hånes for deres umandighed og kvinderne for deres liderlighed. Undervejs får man mange mytologiske oplysninger, der nok skal tages med et gran salt, fordi Loke angriber og overdriver. Odin hånes for at "virke på vølvers vis", og det er jo ellers kvinders hverv. Om Njord forlyder det, at jætten Hymer har tisset hans flab fuld. Den ellers så trofaste Sif har ligget med Loke selv, påstår Loke. Thor, der har været ude for at slå jætter ihjel, kommer tilbage til gildet og hører dette om sin hustru. Fnysende af vrede hæver han sin hammer og kalder Loke en "halvmand".

Annonce

I digtets slutning må Loke flygte. Men han tages til fange, og liggende under en giftslange bliver han fastbundet med tarme fra sønnen Nare. Hans hustru, Sigyn, holder en skål under slangen, så han ikke rammes af slangens gift; men når skålen er fuld og skal tømmes, rammer dråber ham, og han vånder sig så vældigt, at jorden ryster - det kalder man jordskælv, oplyser digteren. Denne slutning minder om skildringen i Snorres Edda af Balders død og Lokes straf. Et sted i digtet får Loke også nævnt, at han er skyld i Balders død: "jeg har voldet/ at du [Frigg] aldrig ser/ Balders ridt til din borg!"

De mange respektløst beskrevne gudeskandaler i digtet har fået en del forskere til at opfatte digtet som sent. På den anden side synes det groteske og det satiriske tidligt at have været et træk i den nordiske mytologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Lokasenna i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284545

Artiklen Lokasenna er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk