vand

Vand, har været brugt som helligt og livgivende element i forbindelse med ofre. Ganske særlig har der været tale om helligt vand i forbindelse med kilder eller brønde. I eddadigtet Vølvens Spådom står der, at "hvidt slam vander vækstens rødder". "Væksten" må være verdenstræet Yggdrasil. Der kan ligge en rite bag denne mytiske oplysning: Verden opretholdes, ved at man vander rødderne til et helligdomstræ, der symboliserer det store verdenstræ. De omfattende fund af ofret krigsbytte i søer, fx i Illerup Ådal, må også tolkes som udtryk for vands hellige kraft.

I flere sagaer nævnes det, at der i forbindelse med hedensk navngivning dels har været en knæsætningsceremoni, dels en indvielse (ved vandøsning), hvor den nyfødte blev besprøjtet med vand; i eddadigtene Hávamál og RígsÞula nævnes vandøsning også.

Men vand er også det kaotiske element. I verdenshavet holder Midgårdsormen til. Havets kvindelige guddom med det uhyggelige navn Ran har et dødsrige på havets bund, hvortil druknede kommer. Ved Ragnarok vil Jorden blive opbrændt af ilden og opslugt af kaosvandene. Men den nye verden vil stige op af havet. Se hav.