Væringer, lejesoldater hos fyrster i Rusland og Byzans i vikingetiden. Det oldnordiske ord betyder "den, der afgiver en troskabsed". Kejseren i Byzans brugte skandinaviske lejetropper, også som sin livvagt. Blandt væringerne var den senere norske kong Harald Hårderåde, 1034-43.
Væringerne er et tegn på en kulturudveksling mellem Norden og fjerne områder. I Rusland var der også i perioden svenske handelsfolk og kolonisatorer. Disse stod i nogen tid i spidsen for Rusriget. Med en russisk afledning af "væringer" blev disse svenske "rus" kaldt varæger. De er omtalt i arabiske rejsebeskrivelser, bl.a. en begravelsesceremoni hos dem.
Adam Oehlenschläger skrev 1827 skuespillet Væringerne i Miklagaard. Miklagård var vikingetidens navn for Byzans.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.