Tro, Nordisk religion er ikke en tro på én frelsende gud. Der er et mylder af guder og overnaturlige væsener, knyttet primært til en forestilling om frugtbarhed, fred og rigdom. De store guder tager sig af den kosmiske kamp mod dæmoner, de mindre vætter tager man sin tilflugt til i mere lokale og private sammenhænge. Der er ikke som i kristendommen en udviklet troslære, dogmatik eller dybsindig teologi. Snarest er det mytens konkrete udfoldelse i riten, der er i centrum. Med guderne kan man indgå edsaftaler, der bygger på gensidighed: Hvis jeg gør sådan og sådan og giver det og det offer, forpligter guden sig til at tage sig af mig. Kontakten til de overnaturlige dimensioner og til de dødes verden får man gennem blót og sejd. I troens centrum står skæbnen.