Trefunktionsteori, den franske religionsforsker Georges Dumézils teori om, at indoeuropæiske guder og samfund - også de nordiske - tidligt er blevet struktureret i tre bærende funktioner: hersker (fx Odin), kriger (fx Tyr og Thor) og frugtbarhed (fx Frej og Freja). Samfundet og samfundets religiøse overbygning spejler gensidigt hinanden.