Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skæbne

Oprindelig forfatter FSte

Et parti af H.E. Freunds store Ragnarokfrise, som han 1825-41 udførte til Christiansborg Slot. Nornerne Urd, Verdande og Skuld opsøges af Mimer og Balder til højre, som rådspørger dem. Kunstneren har placeret tre af Odins skjoldmøer i relieffets venstre del. Se også ill. ved norner.

Et parti af H.E. Freunds store Ragnarokfrise, som han 1825-41 udførte til Christiansborg Slot. Nornerne Urd, Verdande og Skuld opsøges af Mimer og Balder til højre, som rådspørger dem. Kunstneren har placeret tre af Odins skjoldmøer i relieffets venstre del. Se også ill. ved norner.

skæbne, central forestilling i nordisk religion og folketro. Der er et væld af norrøne begreber, der belyser skæbneforestillingen: ørlog, skop, mjotuðr, hamingja, auðna, gæfa, gipta, rok. I mytologien er det skæbnegudinderne, nornerne, der bestemmer det enkelte menneskes liv og død (norna skop); levetiden er på forhånd tilmålt (mjotuðr). Om det første menneskepar, Ask og Embla, hedder det i eddadigtet Vølvens Spådom, at de før skabelsen, som "rene" træer, var "skæbneløse" (ørloglausa).

Mennesker er udstyret med forskellig hamingja, "lykke". En person med stærk hamingja er forudbestemt til at være gæfumaðr , dvs. udstyret med lykke, og en person med svag hamingja vil under alle omstændigheder være en ógæfumaðr, en der møder en krank skæbne. Personlige handlinger og ulastelig etik kan intet udrette herimod. Således lyder det som et omkvæd i sagaer og folkeviser. Den "onde lykke" kan vise sig i, at en person er forudbestemt til at møde den forfærdelige figur, gammen, der hakker ens øje ud og fortærer halvdelen af - og siden resten af - ens hjerteblod, som det sker i folkevisen om Germand Gladensvend. Eller det kan vise sig i, at en person er forbandet som en vild og fredløs rytter, der farer i natten. Allerede på de første sider i en saga - ofte ved hjælp af en drøm - kan det angives, hvordan det vil gå hovedpersonen, fx at han vil ende fredløs og udkastet af samfundet, som det gælder Gisle og Gretter.

I sagalitteraturen er det dog muligt at udlede samfundsbestemte mønstre for "skæbnen". En slutning på et livsforløb har ikke nødvendigvis en religiøs, skæbnebestemt, evig dimension; den forårsages derimod af sociale fænomener som slægtsopfattelsen, edsaftaler, fostbroderskab, hævnkodeks, konflikt mellem aftalt ægteskab og kærlighed. Vold og kaos opstår ud af (brud på) selve samfundssystemet og har en strukturel karakter, et fortællemæssigt forløb, der minder om skæbnens røde tråd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: skæbne i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284729

Artiklen skæbne er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk