• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

navne

Oprindelig forfatter FSte

navne, Et væld af sted- og personnavne fra oldtid og middelalder viser den plads, mytologien i Norden har haft i folks bevidsthed. Der er stadig tradition for at navngive børn, lokaliteter, foreninger og firmaer med udgangspunkt i de gamle guder og deres attributter og i mytiske lokaliteter. Fra tid til anden har det været et modefænomen, og derfor varierer brugen ganske kraftigt.

I det førkristne Norden var navnet og navngivningen i lighed med runerne forbundet med magi.

Navne

049_t_46049.jpgMange steder i nutidens Danmark findes spor af førkristne hellignavne. Stednavne med Odin adskiller sig fra andre ved ofte at være forled til vi (helligsted), fx Odins vi (Odense). Thor-navne kan ikke i alle tilfælde knyttes til guden Thor, fordi Thor var udbredt som mandsnavn. Når efterleddet imidlertid er lund, fx Thorslunde, peger navnet formentlig på en hellig lund. Navne med forleddet gud refererer til guderne i almindelighed, fx Gudme eller Gudhjem. Stednavne hvori indgår vi betegner sandsynligvis alle hedenske kultsteder.

Navngivning fandt sted i forbindelse med en rite, der også omfattede vandøsning og knæsætning. Man forestillede sig en overføring af egenskaber fra en guddom eller mytologisk bolig eller attribut.

Annonce

Blev en dreng kaldt "Thorbjørn", skulle hans styrke være sikret. Man har næppe i hedensk tid opkaldt et barn direkte efter en gud, men sørget for et led mere, fx "Thorvald", dvs. Thor + "hersker".

I mytologien er der adskillige eksempler på, at guderne har optrådt under et dæknavn, fx Odin som Grimner.

Navnene viser også den enkelte guds popularitet. Populærest var uden tvivl Thor. Han har givet navn til et utal af drenge og piger og udflyttersteder bredt ud over hele Norden: Thorkild, Thorbjørn, Thorstein, Thordis; Thorup, Thorsager osv.

Den øverste gud, Odin, har derimod ikke været ophav til mange navne, dog en del stednavne: både Odense og Vojens betyder "Odins vi". Njords navn findes fx i Nærum, "Njords hjem"; Frejs i Frøbjerg. Frejs og Ulls navne er udbredt i Norge og Sverige. Også sagnhelte kan findes i stednavne; ifølge traditionen betyder Roskilde "Roars kilde", og Ammelhede har med Amled at gøre. Der er mange eksempler på, at ordet "as" er indgået i et navn, fx Asmund og Asger. Udbredte er også ord for kamp, fx "gunn", "hild", "vig", eller et af navnene for en helligdom: vi, hørg, hov.

Fra romantikken og fremefter myldrer det også med foreninger og firmaer, der kaldes noget mytologisk. Flere elevforeninger på gymnasier har heddet "Heimdal" og elevblade "Gjallarhornet". Spillesteder kan kaldes "Gimle" og øl- og spisesteder "Valhal(la)". Idrætsforeninger har navne som "Randers Freja", "Roar" og "Skjold", bryggerier som "Odin" og "Thor", og en stor industrivirksomhed hed 1898-1994 "Vølund". Flere bykvarterer har vejnavne efter nordiske guder og danske sagnhelte.

Se også ugedage.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: navne i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284596

Artiklen navne er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk