• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

natur

Oprindelig forfatter FSte

natur, har i oldtid og vikingetid været opfattet anderledes end i nutiden; vore dages naturfølelse er filtreret gennem (national)romantiske briller. Naturen har i gammel tid været opfattet som både barsk og givende. Kulde, mørke og uvejsomt terræn har været konkrete faremomenter for mennesker i langt højere grad, end disse fænomener er for os nulevende. Kvægets frugtbarhed og kornets grøde har skullet beskyttes mod kaosmagter, bl.a. gennem riter. Naturen er blevet personificeret i magter og i overnaturlige væsener som jætter og vætter.

Rene naturbeskrivelser er det vanskeligt at finde i den gamle litteratur; de har deres funktion, fx som den egn en helt skal ride igennem eller som oplysninger af topografisk art. Måske kan dog skildringen af den genskabte Jord efter Ragnarok i eddadigtet Vølvens Spådom opfattes som "ren".

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: natur i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284595

Artiklen natur er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk