• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kosmos og kaos

Oprindelig forfatter FSte

Bogomslag udført 1953 af Ib Spang Olsen (til Ole Restrup: Odin og Tor, 1953). Verdenstræet Yggdrasil vokser midt mellem jætternes dunkle verden og gudernes lyse. Den verdensomspændende Midgårdsorm stikker hovedet op i venstre kant, mens Heimdal er på vej op ad regnbuen Bifrost, der rækker fra Asgård til Midgård, dvs. fra Himlen til Jorden. Over skyerne kører Thor i sin vogn, trukket af gedebukke.

Bogomslag udført 1953 af Ib Spang Olsen (til Ole Restrup: Odin og Tor, 1953). Verdenstræet Yggdrasil vokser midt mellem jætternes dunkle verden og gudernes lyse. Den verdensomspændende Midgårdsorm stikker hovedet op i venstre kant, mens Heimdal er på vej op ad regnbuen Bifrost, der rækker fra Asgård til Midgård, dvs. fra Himlen til Jorden. Over skyerne kører Thor i sin vogn, trukket af gedebukke.

kosmos og kaos, Konflikten og balancen mellem orden (kosmos) og uorden (kaos) er centralt placeret i den nordiske religion. Det fremgår af myterne om verdens tilblivelse (skabelse) og struktur (kosmologi). Kampen udkæmpes "evigt" i det mindste og det største. Kosmos skabes af kaos, og kaos truer hele tiden. Men kaos er også med til at sætte skub i verden, der ellers ville falde i en dvale af vellevned og frugtbarhed, en guldalder. Kosmos skal gå under i Ragnarok, der også kan opfattes som en slags renselse. Verden begynder så på en frisk, og nye edsaftaler kan indgås i en skyld- og hævnfri sfære, der dog straks udsættes for nye trusler.

Verden bliver til ved mødet mellem modsætninger. Af mødet mellem kulde og varme formes et urvæsen, Ymer. Ymer er en kaotisk kraft, men han bruges til at danne kosmos, idet han bliver parteret af de første guder og sat ind som universets enkeltdele. Yggdrasil, verdenstræet, står som grundsymbolet for kosmos, men trues til stadighed af undergravende elementer. De gode guder, aserne, er ikke kun gode; de begår edsbrud over for vanerne og ligger i stadig kamp mod jætterne og deres grusomme yngel, ikke mindst den altomslyngende kaosmagt Midgårdsormen. Livets kræfter gror af jorden, men trues også af underjordiske, dæmoniske magter og dødens istaphånd.

Denne herskende orden og uorden legitimeres af de myter, der fortælles om skabelsen og gudegruppernes placering. I riter nedbrydes og genoprettes ordenen; i dem gennemspilles verdensforløbets sam- og modspil af kosmos og kaos. Festorgier med mjød og kød i mængde er nødvendige kaotiske indbrud og er samtidig garant for, at samfundet kan overleve den mørke vintertid. Frugtbarheden, kvægets, afgrødens og menneskenes vækst skal sikres med ofre til guderne.

Annonce

Også i det enkelte individ er der kamp mellem kosmos og kaos. På det fysiske plan ses det i forholdet mellem sundhed og sygdom. På det psykologiske plan som lykke over for dødbideri. Menneskenes verden, Midgård, ligger midt i verden, som blommen i et æg, beskyttet og udsat, omgærdet og altid i fare. Det er hjerte og hjerne, der skaber følelser og forestillinger og i sidste ende en kosmologi. Kosmologien er det rene hjernespind, men den virker tilbage på mikrokosmos og danner en livsanskuelse i billeder og fortællinger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: kosmos og kaos i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 20. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284511

Artiklen kosmos og kaos er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk