Høvding, formel leder af et samfund. Ordet er dannet af en afledning af hǫfuð "hoved". Positionen som høvding kunne gå i arv eller opnås ved valg eller udnævnelse. Der er glidende overgange til titler som konge, fyrste og jarl. I den hedenske periode kunne en høvding også være den religiøse leder af et blót og dermed gode, en meget magtfuld dobbeltposition. Island bestod i den tidligste periode, den såkaldte landnamstid, af en række høvdingedømmer. Disse struktureres efterhånden i godedømmer og med Altinget som samlende magtorgan.

I Snorres beretning i Heimskringla om fredsslutningen mellem aser og vaner udveksledes gidsler. Vanerne fik Høner, som aserne foreslog som vanernes høvding. Han ragede godt op og var smuk. Men han viste sig noget indskrænket på det intellektuelle plan og skulle hele tiden have hjælp af den vise Mimer. Høvdingeagtig var han af statur, et hoved højere end andre, men det høje hoveds hjerneceller fungerede mangelfuldt. Med god grund følte vanerne sig snydt - og huggede hovedet af Mimer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig