helt

Helt, menneske, der udfører så store gerninger, fx i krig, at han får særstatus som en person, der befinder sig imellem det guddommelige og det menneskelige plan. Blandt eddadigtene er en række heltedigte, fx om vølsungerne med Sigurd Fafnersbane som central helt. Hos Saxo myldrer det med helte blandt de danske skjoldungekonger (Roar og Helge, Rolf Krake), men også i kongernes hird, fx Bjarke og Starkad. I sagaerne viser hovedpersonen ofte sine heltekvaliteter ind i døden. En variant ses i flere fredløse helte i sagaerne, fx Gretter og Gisle.

Helten skal, som det også kendes fra eventyrgenren, prøvelser igennem, før han vinder "prinsessen" og sig selv. Det ses ofte som en kamp mod en drage eller anden dæmonisk figur, som slås ihjel med et magisk sværd. Prototypen er her Sigurd Fafnersbane. Det hænder, at helten dør i denne kamp.

Flere helte skildres som langsomme. De er dorske askepustere, der opholder sig ved den varme arne. Men de vækkes, når det virkelig gælder. Blandt dem er Amled, Uffe hin Spage og Holger Danske.

I Steen Steensen Blichers fortælling De tre Helligaftener, 1841, optræder en helt, Stærke Sejer, der har rødder tilbage i folkelitteraturen, men også bruges som national manifestation mod den truende tyske nabo.