Opmaling af en detalje fra et udsmykket klippeparti nær Listleby i Bohuslän. Mand med frugtbarhedssymbol, pløjer med en ard, plov, forspændt med to hornede trækdyr.

.

Frugtbarhed, Der er masser af vidnesbyrd både i tekster og ærkæologi om, at den nordiske religion har været tæt knyttet sammen med frugtbarhed. I ritualer har man gennemspillet forløb, der har handlet om kornets, kvægets og menneskenes frugtbarhed. Især er gudegruppen vanerne forbundet med frugtbarhed: Frej ses med vældig fallos, og hans søster Freja har måske været forbundet med en vegetationsmyte og -kult, der også handler om årstidernes rytme.

De nordiske guder skildres som særdeles "menneskelige", i deres drifters vold, brunstige og lystne, med utallige sidespring. Beretningen om kong Frode og hans frodefreds overflod af guld, rigdom og lykke viser som et drømmebillede bondens slaraffenland. Der er næppe tvivl om, at der også i det gamle Norden har været kultformer med helligt bryllup (hieros gamos), fx i skildringen af Frej og Gerd, og sakral prostitution. Allerede den romerske historiker Tacitus betoner frugtbarhedsmotivet i sin skildring fra ca. 100 e.Kr. af nordboernes kult.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig