Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sten

Oprindelig forfatter FSte

Kristusfigur på denne side af stenen kan opfattes som kristendommens symbol.

Kristusfigur på denne side af stenen kan opfattes som kristendommens symbol.

sten, er meget tidligt blevet anvendt til forarbejdning. En forhistorisk periode, stenalderen, har navn efter det dominerende materiale til redskaber m.m. De tidligste kunstneriske fremstillinger er helleristninger på klippesider. Også senere finder man stenkunst, fx billedsten og sten, hvori der er ristet bogstaver, runesten; særligt fornemme billed- og runesten er de to Jellingsten (se Jelling). Skibssætninger består af stenblokke formet som et skib. Til begravelser har stenbrug været dominerende i gravhøje, dysser og jættestuer. I England findes et stort stenanlæg til bl.a. soldyrkelse, Stonehenge.

Annonce

Stonehenge i Wiltshire, England.

Stonehenge i Wiltshire, England.

I mytologien nævnes jætten Hrungners hvæssesten, som han bruger i kampen mod Thors hammer. Hrungner falder, mens Thor får splinter af jættens stenkølle ind i hovedet, hvor de sidder trods forsøg på at fjerne dem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: sten i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284749

Artiklen sten er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk