Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

helleristninger

Oprindelig forfatter FSte

Nærbillede af et hjulkors, et ældgammelt symbol for Solen. Madsebakke er et store klippeparti, som i yngre bronzealder, ca. 800-500 f.Kr., blev fyldt med helleristninger. Madsebakke ligger ved Strandvejen mellem Allinge og Sandvig på Nordbornholm og er det største helleristningsfelt i det nuværende Danmark.

Nærbillede af et hjulkors, et ældgammelt symbol for Solen. Madsebakke er et store klippeparti, som i yngre bronzealder, ca. 800-500 f.Kr., blev fyldt med helleristninger. Madsebakke ligger ved Strandvejen mellem Allinge og Sandvig på Nordbornholm og er det største helleristningsfelt i det nuværende Danmark.

helleristninger, (af svensk häll 'flad sten'), billeder og symboler hugget ind på klipper eller stenblokke. De nordiske helleristninger fra bronzealderen er blandt de fornemste i verden. Sverige, især Bohuslän (Tanum), har de rigeste fund, men også Norge og Bornholm er velforsynet.

Helleristninger hører til kategorien billedsten, der i andre udformninger også kendes fra senere perioder. Billedernes motiver er især skibe, Solen og mennesker i procession med lurer og økser. Samlejescener og pløje- og kampscener er også hyppige. Blandt tegnene er det almindeligste de skålformede fordybninger, de såkaldte skåltegn, der kan brede sig på stenene, som var de stjerner på himmelhvælvingen. Det er nærliggende at tolke billederne religiøst: som gengivelser af riter med dyrkelse af frugtbarhed (helligt bryllup) og Solen. Det gælder om at opretholde kosmos og det cykliske forløb i det mindste og i det største.

Annonce

Helleristning. Solbilleder på sten fra Engelstrup i Odsherred. Solen i en båd.

Helleristning. Solbilleder på sten fra Engelstrup i Odsherred. Solen i en båd.

Det er ikke rimeligt at sætte bestemte guddomme på, men vanernes religionsform ligger nær. Måske er det slet ikke guder og myter, der afbildes, men mennesker i rituelle sammenhænge. Og måske er skellet mellem guder og mennesker ligegyldigt, idet en rite jo efterligner myten, dvs. at mennesker bliver guder i ritens udvidede tid. Bedst er det måske at sige, at billederne på én gang gengiver guder og mennesker.

Opmaling af en detalje fra et udsmykket klippeparti nær Listleby i Bohuslän, Sverige. Sen bronzealder, ca. 1000-500 f.Kr. En mand, udstyret med frugtbarhedssymboler, pløjer med en ard, dvs. en tidlig form for plov, som løsner og smuldrer jorden. Arden er forspændt to hornede trækdyr.

Opmaling af en detalje fra et udsmykket klippeparti nær Listleby i Bohuslän, Sverige. Sen bronzealder, ca. 1000-500 f.Kr. En mand, udstyret med frugtbarhedssymboler, pløjer med en ard, dvs. en tidlig form for plov, som løsner og smuldrer jorden. Arden er forspændt to hornede trækdyr.

To mænd står med hævede kultøkser, økser der blev brugt til religiøse ritualer.

To mænd står med hævede kultøkser, økser der blev brugt til religiøse ritualer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: helleristninger i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284412

Artiklen helleristninger er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk