Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guldhornene

Oprindelig forfatter FSte

Denne kopi af hornene er 1979 fremstillet i guld hos hofjuvelerfirmaet A. Dragsted. Tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-tallet danner grundlaget for kopierne.

Denne kopi af hornene er 1979 fremstillet i guld hos hofjuvelerfirmaet A. Dragsted. Tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-tallet danner grundlaget for kopierne.

Guldhornene, to horn støbt i guld ca. 400 e.Kr. Det store blev fundet 1639, det lille 1734, begge i Gallehus nær Møgeltønder, Sønderjylland. Hornene, der derefter opbevaredes i Kunstkammeret i København, blev 1802 stjålet og omsmeltet, men ved hjælp af tegninger har man rekonstrueret dem. Begge horn var udsmykket med billeder af mennesker, dyr og fabelvæsener, sandsynligvis med religiøs betydning, men man har ikke kunnet forbinde dem med nogen kendt nordisk mytologi. Hornene har formentlig været brugt enten som drikkehorn eller som lurer (blæsehorn). På randen af det korte horn stod en runeindskrift, et af de ældste skrifteksempler i Norden. Den er ret sikkert blevet tydet som: "Jeg Lægæst fra Holt (eller Holtes søn eller "skovbo") gjorde hornet".

Guldhornene

"… …
De sig møde, de sig møde,
de forklarede Høie,
kampfarvede, røde,
med Stjerneglands i Øie.

"I, som raver i blinde,
skal finde
et ældgammelt Minde,
der skal komme og svinde!
Dets gyldne Sider
skal Præget bære
af de ældste Tider.
Af det kan I lære.
Med andgtsfuld Ære
I vor Gave belønne." …"

Fra Oehlenschläger:
"Guldhornene", 1802 (trykt i Digte, 1803)

Adam Oehlenschlägers berømte digt "Guldhornene" blev skrevet kort tid efter tyveriet og omsmeltningen (trykt i hans Digte, 1803). Litteraturhistorisk set indtager det pladsen som programdigt for romantikken i Danmark. I digtet lader Oehlenschläger de to horn blive fundet af en ung kvinde og mand, der helt umiddelbart har kontakt til tilværelsens hellige dimension og dermed til den nordiske oldtids "guldalder". At hornene derefter forsvinder, tolker digteren som et tegn på en forkert - rationalistisk og videnskabelig - livsopfattelse i sin samtid.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Guldhornene i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284349

Artiklen Guldhornene er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk