Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ragnarok

Oprindelig forfatter FSte

Ragnarok, bog af Villy Sørensen, 1982, med undertitlen "En gudefortælling". Med udgangspunkt i Snorres Edda og Vølvens Spådom genfortælles de nordiske myter, men på en sådan måde, at bogen samtidig vækker associationer til nutidige moralske og storpolitiske dilemmaer. Villy Sørensen lader fortællingen slutte med Ragnarok, som hér er den totale undergang, og han lader konflikten mellem aser og jætter udfolde sig inden for en konfliktskabende opfattelse af "godt" over for "ondt". Aserne opfatter sig som de gode i modsætning til de onde jætter. At udspalte noget som ondt skaber i sig selv ufred, og aserne er så sandelig ikke ufejlbarlige (således heller ikke i de norrøne tekster). Vanerne forsøger at glatte ud og sætte kærlighed og frugtbarhed ind som tilværelsens centrale dimensioner. En magtideologi hos de krigeriske aser stilles over for en fredsideologi hos de mere fordragelige vaner - og Loke fremstilles som en flertydig formidler mellem de to uforsonlige magter, aser og jætter.

Loke spiller en ganske særlig rolle; han er om muligt endnu mere speget end i de gamle myter. På en måde bedre: Han søger som halvt as, halvt jætte at formidle mellem de to supermagter og bliver en "oprører fra midten", men er også en sært spaltet figur, kønsmæssigt og moralsk.

De radikale nytydninger af det mytiske stof vakte i 1982 en del opstandelse, især i højskolekredse, der med Grundtvig var vant til at opfatte kampen mellem aser og jætter som en kamp mellem liv og død, en kamp som livet til sidst vil vinde - som det ses i myternes skildring af den nye verden efter Ragnarok.

Annonce

Der er næppe tvivl om, at Ragnarok er blandt de betydeligste af skiftende tidsaldres mange "genfortællinger" af nordisk mytologi - dels i kraft af sine tænksomme, ideologiske og allegoriske snit i stoffet, dels ved sin sprogkunst, hvor den særlige ironi (at tage ordene på ordet) giver nyt liv til et stof, der allerede hos Snorre havde et herligt humoristisk bid.

Om aserne hedder det således, at "de aldrig blev ældre, hvor gamle de så end blev". Om de faldne krigere i Valhal: "Freja syntes, det var ukærligt, at det kun var krigere, der skulle have liv og glade dage, når de var døde". Om brylluppet mellem Njord og Skade: "Brylluppet blev en fredsfest mellem guder og jætter, selvom der ikke var andre jætter med end Skade, det ville være for farligt". I Hlidskjalv sidder Odin og "overskuer verdenssituationen". Idun udleverer hver dag "æblerationer" til aserne, der skal huske at "spise deres sundhedsæbler".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Ragnarok i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 4. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284644

Artiklen Ragnarok er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk