Forord (Bind 4: Skovene)

Danmark har været et skovland lige siden den seneste istid sluttede. Skov spiller derfor en helt central rolle i den danske natur, og uden menneskets massive påvirkning ville skov fortsat dække størstedelen af landet. Påvirkningen har vekslet gennem årtusinderne, men skov har altid haft stor betydning for indbyggerne. Skoven var jagtmark og græsningsland; den gav brændsel og nødder, træ til redskaber, møbler, hegn og til bygning af huse og de skibe, der bandt Danmark sammen og åbnede til omverdenen. Men også landskabeligt, kulturelt, i den folkelige bevidsthed og som befolkningens foretrukne udflugtsmål har skoven en særlig betydning. Ikke uden grund omtales skoven allerede i skovforordningen fra 1670 som “en af de største herligheder gud og naturen har begavet kongeriget med”. Digtere, forfattere og malere berømmer den. Og ikke mindst i de seneste skovloves ellers sjælløse kancellisprog skinner skovens store og flersidede betydning klart igennem.

Skoven er således både produktionsapparat og produkt i form af træ, klodens mest geniale råstof, kulstofbinder og iltgiver, liv og levested, natur og kultur.

I dette bind af “Naturen i Danmark” er det naturen i skoven, som er i fokus; skoven som levested for planter, svampe og dyr og deres samspil i tid og rum, indbyrdes såvel som med det varierende naturgrundlag og på godt og ondt med mennesket. På grund af træernes lange levetid har tiden og forhistorien langt større betydning i skoven end i de fleste andre naturtyper. Derfor er der lagt vægt på at beskrive såvel den naturmæssige som den kulturhistoriske baggrund for de danske skove.

Bogen indleder med først at se på Danmarks skove i et verdensperspektiv, så på de naturgivne rammer for vore skove. Dernæst, i kapitel 3 på skovenes historie op til nutiden. Kapitel 4 om biologisk mangfoldighed danner optakt til kapitlerne 5-8, der behandler skovens organismer. I kapitel 9 og 10 beskrives skovens opbyggende og nedbrydende processer og organismernes rolle i dem. I kapitel 11 omtales nogle af de dynamikskabende påvirkninger – naturlige såvel som menneskeskabte, der er med til at præge skovene og deres livsbetingelser. Kapitel 12 behandler de forskellige tilgange til inddeling i skovtyper.

I kapitel 13 og 14-17 ses nærmere på skovtyper defineret ud fra hhv. driftsform (inkl. fravær af drift) og dominerende træart, mens kapitel 18 omhandler skovens andre naturtyper og særlige levesteder. I kapitel 19 beskrives skovenes samfundsmæssige betydning og i 20 deres forvaltning og beskyttelse, mens kapitel 21 ser på fremtidsudsigterne for de danske skove.

Tak til alle medvirkende – forfattere, tegnere, fotografer, kommentatorer og medredaktører. Og ikke mindst tak til Gyldendal for i en tid, hvor naturhistorien i skolerne er nedprioriteret, hvor dansk er afskaffet eller på retur som undervisnings- og fagsprog på universiteterne, og hvor den trykte bog er spået en snarlig død, alligevel at have holdt fast ved denne håndgribelige og vigtige udgivelse.

Tinghøj, maj 2010

Peter Friis Møller