Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovtyper

Oprindelig forfatter PFM

Skovenes meget forskellige fremtoning, artsindhold og økonomiske betydning har tidligt ført til inddeling i forskellige typer. Træerne er selvfølgelig helt centrale, da det jo er dem, der på mange måder definerer skoven, men også naturhistoriske, driftsmæssige og juridiske tilgange og synsvinkler har været anvendt – og anvendes stadig. F.eks.:

  • Trækarakter: stedsegrøn eller løvfældende skov – nåleskov, løvskov eller blandskov.

    Annonce

  • Hovedtræart: egeskov, bøgeskov, askeskov, elleskov, granskov, fyrreskov.

  • Bundflora: anemoneskov, lærkesporeskov, skovstjerneskov.

  • Jordbund: muldbundsskov eller morbundsskov.

  • Vandstand: sumpskov, fugtigbundsskov, højbundsskov.

  • Oprindelse og grad af påvirkning: f.eks. plantning, selvsåning, naturskov, urskov.

  • Faktisk eller potentiel, naturlig vegetation, dvs. den vegetation, der formodes at ville have været på stedet uden skovdrift, rydning og andre menneskelige indgreb.

  • Driftsform: højskov, plukhugstskov, stævningsskov, græsningsskov eller urørt skov.

  • Status i hht. skovloven: fredskov eller ikke-fredskov.

  • Skovudviklingstype, en form for målsætningsskovtyper, som er opstillet i forbindelse med udviklingen af naturnær skovdrift i Danmark.

I skovbruget (og skovstatistikken) inddeler man almindeligvis efter hovedtræart, dvs. den økonomisk vigtigste eller dominerende træart: bøg, eg, ask, rød-gran og driftsklasserne andet nåletræ og andet løvtræ. Desuden indgår oplysninger om bonitet eller produktionsklasse, dvs. hvor mange kubikmeter vedmasse en bevoksning årligt producerer pr. ha som væsentlige parametre.

 FIGUR 12-1. Bøgeskov på morbund med kristtorn i Draved Skov.

FIGUR 12-1. Bøgeskov på morbund med kristtorn i Draved Skov.

Helt generelt er det ret nærliggende at karakterisere eller inddele skoven efter hovedtræart: egeskov, bøgeskov, askeskov, granskov og fyrreskov. Og i de fleste danske skove giver denne inddeling ofte god mening, fordi størstedelen af det danske skovareal består af ret ensartede og ensaldrende, i stor udstrækning plantede bevoksninger, præget af forstlig virksomhed og typisk domineret af én enkelt træart. Det er straks mere kompliceret, hvor der er tale om blandskov af flere arter, navnlig i naturlige skove på varieret jordbund med højt grundvandsspejl.

Skal man karakterisere en skov mere detaljeret, inddrager man også bundfloraen, bl.a. i inddelinger baseret på plantesamfund. Ud over karplantesamfund kan der opstilles eller beskrives plantesamfund af f.eks. laver og mosser på sten og træbark, eller af smådyr i f.eks. jordbunden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Skovtyper i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485118

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk