Under nogenlunde ensartede økologiske forhold vil der opstå såkaldte plantesamfund, dvs. grupperinger af arter, der tilsyneladende stiller nogenlunde samme krav til jordbund og andre forhold, men som kan vokse sammen uden at udkonkurrere hinanden, fordi de oftest udnytter forskellige økologiske nicher i tid og rum.

Siden 1800-tallet har botanikere arbejdet med at opstille, afgrænse og definere sådanne plantesamfund, både nationalt og for større eller mindre landområder. Traditionen er særligt udviklet i Mellemeuropa, hvor der er opbygget hele systemer med håndfast, omhyggelig og ret detaljeret inddeling af vegetationen i en række veldefinerede plantesamfund. I sin yderlighed opfattes plantesamfund nærmest som superorganismer og tildeles latinske navne som arter, se nedenfor.

Danveg

I Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser i 2004 i Danveg-projektet på baggrund af computeranalyser af bl.a. et stort antal floralister opstillet 130 plantesamfund, heraf 7 forskellige skovtyper, fordelt på i alt 33 varianter.

De 7 typer er opstillet efter hovedtræart: aske-, birke-, bøge-, ege-, elle- og nåleskov samt naturskov. Der er to naturskovstyper, hhv. en småbladet lind-avnbøgeskov, hvor de fleste danske træarter kan indgå, og en bøge-aske-elmeskov.

Danveg-typerne er gode til at beskrive den helt aktuelle tilstand, der findes i skovene, idet den både omfatter plantede, dyrkede og mere naturlige skove.

CORINE-typer

I Europa lod EU-kommissionen i 1985-90 opstille en fælleseuropæisk naturtypeinddeling som led i CORINE-programmet (COoRdination of INformation on the Environment). CORINE-inddelingen bygger i vid udstrækning på den mellemeuropæiske tradition for håndfast inddeling i plantesamfund. Målet var at opbygge et system, der kunne beskrive hele den europæiske natur i et ensartet, fælleseuropæisk system. Systemet er opbygget hierarkisk med stadig finere forgreninger af grupperinger, typer og undertyper.

Skovene udgør systemets gruppe 4 og er opdelt i fem overordnede grupper. En af disse er 41 Løvfældende løvskov, som er opdelt i 17 skovtyper, herunder 41.1 Bøgeskove, der igen er opdelt i 9 undertyper, bl.a. 41.13 Neutrofil atlantisk bøgeskov (en bøgeskovstype på muldbund), der igen er opdelt i 3 typer, bl.a. 41.131 Flitteraks-bøgeskov med den botaniske betegnelse Melico-Fagetum eller Asperulo-Fagetum.

EU-habitatskovtyper

Med vedtagelsen af EU-habitatdirektivet i 1992 fik naturopfattelsen og naturtypeinddelingen i CORINE en helt central betydning. En del af disse naturtyper blev fundet særlig værdifulde og beskyttelsestrængende og blev derfor omfattet af direktivets bestemmelser om naturtyper, som medlemslandene var forpligtet til at beskytte. I Danmark drejer det sig om knap 60 typer, hvoraf 9 er egentlig skov og 2 er krat. Skovtyperne fremgår af tabel 12-1.

I Danmark var der i 2004 udpeget 254 habitatområder med et samlet areal på ca. 11.100 km2, hvoraf hovedparten (72 %) er hav. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper (Habitatdirektivets bilag I) og arter af dyr og planter (Habitatdirektivets bilag II).

Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne et økologisk netværk, Natura 2000, i EU. I alt er 359.000 ha eller 8,3 pct. af Danmarks samlede landareal udpeget som Natura 2000-område (figur 20-10 i afsnittet Nyeste initiativer).

Det samlede skovareal i habitatområderne er opgjort til 62.436 ha, mens det samlede skovareal i fuglebeskyttelsesområderne er 3781 ha. Det samlede fredskovsareal i habitatområderne i Danmark er 71.653 ha, mens det samlede fredskovsareal i fuglebeskyttelsesområderne er 5078 ha. Der er fundet i alt 16.141 ha skovnaturtyper i habitatområderne (tabel 12-1).

Navn Natura 2000 Træarter Karakteristik Forekomst Areal (ha)
Skovklitter 2180 Eg, birk, røn, asp, skov-fyr Kystklitter med selvsåede bevoksninger af hjemmehørende træarter. Bl.a. løvklitterne i Kærgård og Blåbjerg Klitplantager, Læsø. 444
Enebærkrat 5130 Ene Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter. Spredt i Jylland, på Anholt og Bornholm.
Bøgeskov på morbund 9110 Bøg Bøgedomineret skov på morbund uden kristtorn. Almindelig, bl.a. i Rold Skov, på Hald Inderø og i Gribskov. 2853
Bøgeskov på morbund med kristtorn 9120 Bøg, kristtorn, taks Bøgedomineret skov på morbund med kristtorn. Almindelig i dele af Jylland; bl.a. i Velling Skov, Munkebjerg Strandskov, Bolderslev Skov og Lindet Skov. 821
Bøgeskov på muldbund 9130 Bøg Bøgedomineret skov på muldbund. Almindelig i Østdanmark, bl.a. i Pamhule Skov, i Sønderjylland, bl.a. i Gråsten, og på Nordsjælland. 5346
Bøgeskov på kalkbund 9150 Bøg Bøgedomineret skov på meget kalkrig bund eller på kalkrigt plastisk ler. Sjælden, bl.a. i Rold Skov, på Trelde Næs og i Stagsrode Skov, Allindelille Fredskov og på Møns Klint. 303
Egeskov på mere eller mindre rig, ofte vandlidende jordbund 9160 Stilk-eg, avnbøg, navr, lind og vintereg Egeblandskov, hvor jordbund, vandstand og evt. ekstensiv græsning gør, at egen kan klare sig i konkurrencen med andre træarter. Spredt, bl.a. langs nordsiden af Vejle Fjord, i Draved Skov og i Almindingen og Slotslyngen. 1553
Vinter-egeskov i østlige (subkonti-nentale) egne 9170 Vinter-eg, avnbøg, tarmvrid-røn, lind, løn Skov domineret af eg, med mere vinter-eg end stilk-eg. Sjælden; i Østdanmark, bl.a. i Ulvshale Skov og i Ekkodalen på Bornholm. Måske også på Djursland og Sydsjælland. 69
Stilk-egekrat og -skov på mager sur bund 9190 Stilk-eg, birk, røn, asp, tørst Skov eller krat med dominans af eg på mager eller sur jordbund (mor). I Jylland, især i egekrat; bl.a. Tinnet Krat i Midtjylland, Hvidding Krat og Lovrup Skov. 1164
Skovbevokset tørvemose 91D0 Dun-birk, rød-gran, skov-fyr Næringsfattige skovmoser tilgroet med birk eller nåletræer; nedbrudte højmoser tilgroet med birk henregnes til typen. Sjælden, bl.a. I Gribskov, Store Vildmose, Holmegårds Mose, Gammelmose ved Vangede og Bøllemose i Jægersborg Hegn. 1294
Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 91E0 Rød-el, ask, skov-elm, kvalkved, almindelig hæg Skov domineret af el og/eller ask ved vandløb, søer eller væld, dvs. på fugtig bund med en vis vandbevægelse. Almindelig, især i de østlige egne, f.eks. langs Mølleåen. 2294
TABEL 12-1. Danske skov- og kratnaturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivet efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse. Desuden er anført det areal, som i 2008 var udpeget i fredskov. Bemærk, at ellesumpe med stillestående vand ikke er omfattet. Desuden hører selve vældet eller vandløbet til særskilte naturtyper. Type 91D0 og 91E0 er såkaldt prioriterede naturtyper, som Danmark i særlig grad er forpligtet til at beskytte.

Problemer med typificering - kasser eller kontinuum

Opstilling af plantesamfund og naturtyper er en forsimpling og en tillempning, der kun dækker en del af virkeligheden. En type kan i virkeligheden vise sig at være et udviklingstrin i en aldersbetinget succession. Der kan også vise sig vegetationstyper, der slet ikke passer ind i botanikernes kasser. Det ser ud til at gælde flere naturlige, artsrige blandskove, f.eks. lindedomineret blandskov, der skovhistorisk og naturmæssigt har spillet så væsentlig en rolle i Danmark (læs om lindeskoven). Den opfattes som en egeskovstype, ligesom man i første halvdel af 1900-tallet, før lindens betydning blev dokumenteret, opfattede urskoven som en egeblandskov.

Under naturlige, uforstyrrede forhold vil selv små højde- og vandstandsforskelle give store variationer, og her vil vegetationen i særlig grad være præget af glidende overgange og mellemformer, hvor man enten må inddele i en meget detaljeret småmosaik eller simpelthen erkende, at den håndfaste type- og plantesamfundsinddeling ikke kan anvendes. Det gælder f.eks. i Draved Skov med en kompliceret mo saik af bl.a. ellesump med iris og engkabbeleje, elle-linde-askeskov, aske-hasselskov, elle-linde-bøgeskov og bøge-ege-birke-kristtornskov.

Der er også et problem i forhold til skove, hvor driften har særlig betydning for struktur og artsindhold, f.eks. i gamle, kulturhistoriske skovtyper som græsningsskove, løvenge og stævningsskove, som i realiteten er blandskove. De kan ofte kun indplaceres i Natura 2000-systemet, hvis de rummer enkeltarter, der er omfattet af direktivet, f.eks. sjældne billearter som eremit eller eghjort (se Veterantræer som levested).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Plantesamfund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig