• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovbrynet som levested

Oprindelig forfatter PFM

grænser til andre naturarealer.

 FIGUR 18-3. Antallet af træ- og buskarter i skovbrynet afhænger af dets bredde.

FIGUR 18-3. Antallet af træ- og buskarter i skovbrynet afhænger af dets bredde.

Skovbryn drives de fleste steder mere ekstensivt end den øvrige skov. Der er som regel flere forskellige arter af vedplanter, især i brede bryn (figur 18-3), flere ældre træer, større formmæssig variation i træerne (flere krogede og hule træer) og gerne mere dødt ved til stede i et skovbryn, ligesom jordbunden ikke udsættes for jordbearbejdning. Lysåbne forhold med varmt mikroklima kan sikre levesteder for særlige arter.

Skovbrynet udgør ofte den sidste rest af en ældre, mere naturlig skovbevoksning, mens skovens indre for længst er ryddet og erstattet af oftest plantede produktionsbevoksninger (figur 18-4). Skovbrynet er således ofte kun en smal bræmme, der er hårdt klemt mellem landbrugslandet på den ene og produktionsskoven på den anden side; alligevel er det ofte det eneste eller mest værdifulde levested for oprindeligt plante- og dyreliv. Det virker som refugium for arter, der har svært ved at klare sig i produktionsbevoksningerne, først og fremmest af træer og buske og arter af bl.a. insekter knyttet til disse arter, men også for arter af bl.a. svampe og urter. En bregne som engelsød ses hyppigst i tilknytning til brynenes stengærder.

Annonce

Som andre overgangszoner kan brynet være et særlig rigt levested, fordi der både kan leve arter og elementer fra skov og åbne naturområder. Det gælder især, hvor brynet

 FIGUR 18-4. Skovbrynene spiller en vigtig rolle som værn for den øvrige skov. Kalø Hestehave.

FIGUR 18-4. Skovbrynene spiller en vigtig rolle som værn for den øvrige skov. Kalø Hestehave.

Bryn ud til kyster og langs vådområder er særlig artsrige og værdifulde levesteder, dels pga. en ofte meget lang vedvarighed, og dels fordi de pga. ekstensiv udnyttelse rummer værdifulde strukturer som store, gamle træer, hultræer og dødt ved. Brynene langs Hald Sø ved Viborg og flere af Silkeborgsøerne rummer på grund af det stabile skovmiljø med høj luftfugtighed således adskillige forekomster af lungelav (se boks 18-5 i Truede arter knyttet til veterantræer og dødt ved). Andre veludviklede, naturlige skovbryn ses bl.a. ved Vosnæs Pynt, Århusskovene og Kalø Hestehave, langs de østjyske fjorde, Jægerspris Nordskov og Bognæs ved Roskilde Fjord og i skovene langs Furesø og Esrum Sø i Nordøstsjælland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Skovbrynet som levested i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485270

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk