• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovbryn

Oprindelig forfatter PFM

 FIGUR 18-2. Et typisk skovbryn har en karakteristisk afrundet profil. Det ideelle bryn består bl.a. af eg, asp, og fugle-kirsebær med underskov af skyggetålende arter som f. eks. navr, hæg, hassel og almindelig hvidtjørn, udefter røn, skov-æble, hæg, selje-pil, tjørn, hyld, kvalkved og hassel og yderst roser, slåen, kornel og benved.

FIGUR 18-2. Et typisk skovbryn har en karakteristisk afrundet profil. Det ideelle bryn består bl.a. af eg, asp, og fugle-kirsebær med underskov af skyggetålende arter som f. eks. navr, hæg, hassel og almindelig hvidtjørn, udefter røn, skov-æble, hæg, selje-pil, tjørn, hyld, kvalkved og hassel og yderst roser, slåen, kornel og benved.

Skovbrynet er skovens yderside – og er dermed både skovens ansigt og front eller bolværk mod det omgivende land. Set udefra er det i høj grad skovbrynenes ofte bløde, hvælvede kurver, der giver landskabet karakter.

Skovbrynets fremtoning, bredde og profil afhænger stærkt af orienteringen, navnlig af hvor vindudsat det er. Især vestenvinden giver brynene en karakteristisk, hvælvet profil (figur 18-1 og 18-2). Derfor ses de mest markante og bredeste skovbryn mod vest og nordvest og i øvrigt ud mod yderkyster og store søer. Ud over de ydre skovbryn er der ofte udviklet smalle indre bryn langs åbne arealer inde i skoven som f.eks. langs mindre søer, moser og skovenge.

Figur 18-1.
NID-4-728.png
NID-4-729.png
NID-4-730.png
FIGUR 18-1. Hovedtyper af skovbryn: Naturligt kystbryn (A), gærdebryn mod agerland (B) og anlagt plantagebryn (C).

Skovbrynene i landbrugslandet er ofte hårdt belastet af bl.a. sprøjtemidler og kvælstofforbindelser. Undersøgelser i 1987 viste, at skovbryn modtog dobbelt så meget sulfat, tre gange så meget ammonium og fire gange så meget nitrat som den indre del af skoven. Det har bl.a. medført, at kvælstofelskende planter som f.eks. hyld, burresnerre og stor nælde er blevet mere almindelige i brynene, også i landets mere næringsfattige egne. Skove i nærheden af store svinebrug modtager endnu mere kvælstof, således at virkningen ofte rækker mere end 5 meter ind i bevoksningen. Andre undersøgelser har vist, at der kan afsættes op mod 10 gange så meget havsalt i et vestvendt bryn som bare 50 m inde i bevoksningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Skovbryn i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485273

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk