Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heder og græsland

Oprindelig forfatter PFM

Åbne områder som heder og græsland (dvs. sletter eller overdrev) findes overvejende på tør jordbund i skoven. Hedevegetationen udvikler sig især, hvor jorden er sur, fattig og sandet eller udvasket, mens græsland findes på leret og mere basisk, mineralrig jord med græsning. I naturlige skovsystemer kan sådanne arealer være åbne i kortere eller længere tid efter brand, stormfald, bortdød af træer o.l. i kombination med naturlig græsning, men som regel bliver de opretholdt gennem kulturpåvirkning. Se boks 15-3.

Lynghede og græsland er nærmere omtalt i hhv. afsnittet Jordbunden og kapitlet Græslandet i Det åbne land.

Heder

Hede er plantesamfund på fattig jordbund domineret af dværgbuske som hedelyng, revling og i fugtige dele også klokkelyng. Dværgbuskene findes også i lysåbne skove på fattig bund, bl.a. egekrat, fyrreskov og stedvist i lysninger i bøgeskov. Skellet mellem hedevegetation og skov er således ikke knivskarpt.

Annonce

 FIGUR 18-7. Mange plantager blev rejst på klitheder, heder, overdrev og andre naturarealer. Stedvis bevares rester af den tidligere vegetation. Men ofte er det nødvendigt med aktiv naturpleje for at forhindre at arealerne naturligt springer i skov, som det sker her i Paradisbakkerne på Bornholm.

FIGUR 18-7. Mange plantager blev rejst på klitheder, heder, overdrev og andre naturarealer. Stedvis bevares rester af den tidligere vegetation. Men ofte er det nødvendigt med aktiv naturpleje for at forhindre at arealerne naturligt springer i skov, som det sker her i Paradisbakkerne på Bornholm.

Store dele af de nuværende skove i Midtog Vestjylland er plantager, som blev rejst ved tilplantning af store, træløse heder, klitområder og marginale landbrugsjorder op gennem 1800-tallet og første del af 1900-tallet. I flere af disse plantager er der af bl.a. naturhistoriske og landskabelige grunde bevaret eller genskabt større og mindre strækninger med hede. Da frø af hedelyng kan bevare spireevnen i over 100 år i jorden, er hedearealer i flere tilfælde gendannet ved, at lyng spirede frem, efter at plantagearealer blev ryddet eller faldt i storm.

Hederne blev i årtusinder opretholdt gennem udnyttelse til græsning, lyngslæt og afskrælning af morlaget til brændsel (hedetørv) samt regelmæssig afbrænding. Denne brug er for længst ophørt og uden den – eller aktiv pleje – vil arealerne ofte blive domineret af græsser eller springe i skov i løbet af en kortere årrække. Udviklingen fremmes af det store nedfald af kvælstofforbindelser fra atmosfæren og forstærkes af de store mængder frø, som vind og dyr fører ud over heden fra de omgivende plantager eller egekrat. Tilgroningsskoven består især af arter som bjerg-fyr, skov-fyr, gran, røn, birk, bævreasp, ene, eg samt bøg. Stedvist kan tilgroningsskoven få karakter af tilgroningsegekrat eller udvikle sig til bøgeskov, som det bl.a. ses i Rebild Bakker.

For at fastholde den lysåbne hedetilstand med dominans af hedelyng plejes flere hedearealer med bl.a. maskinel slåning, afgræsning og stedvis afbrænding.

Græsland

Græsland er en nyere, men praktisk fælles betegnelse for åbne, græsdominerede naturtyper på overvejende tør bund. Betegnelsen omfatter både overdrev, sletter og andre græsdominerede arealer i skoven. I dag anvendes betegnelsen overdrev eller biologisk overdrev primært om lysåben, urtedomineret vegetation på tør (naturligt veldrænet) bund, uden anden kulturpåvirkning end græsning.

 FIGUR 18-8. Svinemose på Bornholm.

FIGUR 18-8. Svinemose på Bornholm.

Historisk set var overdrevet et stort set udyrket areal i landsbyens yderrand, som blev anvendt til husdyrgræsning. Overdrevene kunne være skovbevoksede eller mere eller mindre åbne og omfattede især bakkede, stenede og på anden måde vanskeligt dyrkbare områder. Der var – og er – således en flydende overgang mellem det åbne græsland og den græssede skov, ligesom dynamikken over tid kan omfatte begge tilstande.

På langt størstedelen af det areal, som kom til at indgå i fredskovene, blev græsningen indstillet omkring år 1800. Stedvist fortsatte afgræsningen med husdyr eller hjortevildt, bl.a. i Jægersborg Dyrehave og områder som Knudshoved Odde, Rygård Overdrev i Hornsherred, Eskebjerg Vesterlyng i Odsherred, Bjergskov ved Åbenrå og i Tofte Skov i Lille Vildmose. Her ses en dynamisk mosaik af græsland, krat og (græsnings)skov, se Skove med andre driftsformer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Heder og græsland i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485282

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk