Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Særlige levesteder i skovene

Oprindelig forfatter PFM

Skoven rummer en række særlige levesteder, både med og uden træer, som er friholdt fra intensiv udnyttelse og derfor har stor landskabelig og naturmæssig betydning.

 Vandløb i Tofte Skov.

Vandløb i Tofte Skov.

De er ikke begrænset til bestemte skovtyper og har ofte betydning for skovenes biologiske mangfoldighed, fordi de huser specialiserede organismer på tværs af skovtyperne. Det drejer sig om skovbrynene, åbningerne, vådområderne og ikke mindst de såkaldte veterantræer og det døde ved. Flere af disse er nøglebiotoper (boks 18-1).

Samlet kan disse levesteder udgøre fra få procent til langt over halvdelen af et skovområde. Skovbrynene kan rumme skovtyper, der allerede er omtalt i kapitlerne Bøgeskov, Egeskov, Andre løvskove og Nåleskov, men har så mange særlige træk i struktur, påvirkning, historisk baggrund og funktion i skoven, at de har fået en selvstændig behandling i dette kapitel. Hovedomtalen af de åbne naturtyper findes i Det åbne land.

Annonce

Både skovbryn og de åbne naturarealer har i fredskov en bedre formel beskyttelse end tilsvarende arealer uden for skoven, idet beskyttelsen gennem skovloven også omfatter arealer, der er mindre end størrelsesgrænserne i naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden er de åbne områder i skoven generelt mindre belastet af gødskning, sprøjtemidler og anden forurening end naturarealer i landbrugslandet.

Boks 18-1. Nøglebiotoper og nøgleelementer

Områder og naturtyper, der har særlig stor betydning som levested for naturligt plante- og dyreliv, især rødlistede arter (se Nutidens skovbeskyttelse), kaldes for nøglebiotoper. Det kan f.eks. være bevoksninger med gammel løvskov, egekrat, sumpskov, kildevæld, moser, heder og skovenge. Størrelsen på en nøglebiotop kan variere fra flere hektar og ned til få kvadratmeter.

Strukturer eller elementer i skoven, som har stor betydning som levesteder, kaldes tilsvarende for nøgleelementer. Det kan f.eks. være træer med rovfuglereder, store eller meget gamle enkelttræer (veterantræer), hultræer, dødt ved i forskellige dimensioner, klipper eller store sten. Også menneskeskabte småbiotoper som f.eks. jordvolde, stengærder, dysser og gravhøje i skoven kan have betydning som nøglebiotoper eller nøgleelementer.

Selve begrebet “nøglebiotop” blev efter svensk forbillede taget i brug i Miljøministeriet omkring 1990. Tanken er, at man vil kunne sikre skovens vigtigste naturværdier ved at fokusere på sådanne nøglebiotoper, registrere dem på skovkortene og tage særligt hensyn til dem i skovdriften.

NID-4-721.pngNID-4-722.png
NID-4-723.png
NID-4-724.png

A-C. Eksempler på nøglebiotoper: skovsø (A), væld (B) og blandingsløvskov med uforstyrret jordbund, vandløb og sjældne arter (C).

D-G. Eksempler på nøgleelementer: hult træ (D), rodkager fra stormfaldne træer (E), store sten (F), store, gamle enkelttræer og dødt ved (G).

Foto: G: H. Staun, øvrige: P. Friis Møller.

NID-4-727.pngNID-4-725.png
NID-4-726.png

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Særlige levesteder i skovene i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485266

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk