Da skov-fyr er et lystræ, er der lys nok til, at en bundvegetation tidligt kan etablere sig. På den magre, sandede bund dominerer cypresmos i bevoksningens yngste stadier, mens græsser, især bølget bunke, og dværgbuske med tiden indvandrer sammen med et udvalg af mosser og skovbundsurter tilpasset den magre jord. Det er arter som håret frytle, tormentil og skovstjerne. Også bregnerne engelsød og ørnebregne forekommer ofte i fyrreskov, sidstnævnte kan endog danne tætte bestande, der holder alle andre skovbundsplanter ude (figur 17-12).
Efterhånden som fyrreskoven bliver ældre og lysere, bliver bundvegetationen ofte domineret af dværgbuske (f.eks. lyng, blåbær og tyttebær) og rensdyrlaver. På de magre jorde udvikles sjældent nogen tæt underetage, dog kommer der ofte en spredt undervækst af f.eks. tørst, eg, almindelig røn og vorte-birk. Også rød-gran selvsår sig af og til under skov-fyr. I sjældnere tilfælde står også enebær som underetage.
I flere gamle fyrreskove, bl.a. i Tisvilde Hegn, har oprindelig nordiske plantearter med tilknytning til nåleskov etableret sig. Det drejer sig bl.a. om linnæa (boks 17-2) og enblomstret vintergrøn samt orkidearter som knælæbe, hjertebladet fliglæbe og koralrod.
Ligesom i de skandinaviske fyrreskove er der mange svampe knyttet til skov-fyrskov i Danmark, både mykorrhizasvampe, der lever i samliv med skov-fyrren (især mælkehatte, men også skørhatte, fluesvampe og rørhatte), og nedbrydningssvampe som f.eks. huesvampe, der lever på dødt ved eller førne. Især i ældre fyrreskov har svampelivet mange lighedspunkter med den skandinaviske, og tætheden kan være større end i løvskov, men ikke artstallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.