Dyreliv (i fyrskov)

Både insekter, fugle og pattedyr sætter pris på den lysåbne fyrreskov. Selv om skov-fyrskov i en årrække var så godt som udryddet i Danmark, er der stadig flere insekter og andre smådyr knyttet til skov-fyr, end der er til rød-gran og andre af de indførte nåletræer. Som tabel 17-1 viser, er der f.eks. næsten dobbelt så mange biller med direkte tilknytning til skov-fyr som til rød-gran. I tilgift tiltrækker den lysere fyrreskov også flere “generalister” end granskoven.

Desuden er den nuværende fyrreskov så ung, at der stadig pågår indvandring af insekter med tilknytning til skov-fyr og andre nåletræer.

Se blot på disse tal: I perioden ca. 1900-1940 fandt samlere 29 nye nåleskovsbiller i Danmark, i perioden ca. 1940-1960 blev der fundet 9 nye arter, og fra ca. 1960 til 2004 er 8 nye arter registreret. I de skånske fyrreskove er der flere billearter, som tidligere fandtes i Danmark.

Mange af fyrreskovens biller lever i veddet eller under barken, i hvert tilfælde i larvestadiet. Det er arter som træbukke og barkbiller. Andre biller lever som rovdyr af andre insekter, mider m.m. Flere af dem findes også under barken på døde træer og ernærer sig her af bl.a. barkbille- og træbukkelarver. Endelig er der en del biller, der ernærer sig af vedlevende svampe eller mikroskopiske skimmelsvampe. Nogle karakteristiske arter for fyr er f.eks. træbukkene fyrregråbuk og tømmermand, som begge er rødlistede i Danmark (tabel 17-2 og 17-3).

Sammen med den stabile produktion af kogler gør det rige insektliv den gamle skov-fyrskov til et eldorado for spætter, inkl. en af vore senest indvandrede arter, sortspætten (figur 17-14). Også egern og mus gør sig gerne til gode med fyrrefrø, mens træløber og spætmejse fouragerer på de mængder af edderkopper og andre smådyr, som lever i sprækker og bag barkskæl på de gamle fyrrestammer.