FIGUR 17-10. Plantage med skov-fyr ved Ebeltoft plantet i 1900-tallet.

.

Historie og udbredelse

Skov-fyrskove er naturligt udbredt over det meste af Europa fra Nordspanien og Norditalien over Skandinavien og Rusland til Sibirien. Også Danmark rummede skov-fyrskove i flere tusinde år efter sidste istid. Ved udgravningen til Storebæltsbroens piller fandt man f.eks. på havbunden skov-fyrstubbe, der var mere end 8000 tusind år gamle. Efterhånden som klimaet blev varmere, gik skov-fyrskoven tilbage og blev afløst af løvskov de fleste steder.

Skov-fyrskoven overlevede dog i første omgang nogle steder på meget mager jord, bl.a. på Djursland, i Thy og på Anholt og Læsø, hvor den imidlertid op igennem 1600- og 1700-tallet blev udsat for så alvorlig rovdrift, at den faktisk blev udryddet. Skov-fyrrens forsvinden på Anholt skyldtes behovet for brænde til vippefyret, og på Læsø krævede saltsydningen store mængder brænde – omend krigshugsterne var værst.

Der kendes enkelte træer, som kan tænkes at stamme fra den oprindelige danske skov-fyr, bl.a. Bangsbofyrren (figur 5-47, afsnittet Skovens vigtigste træ- og buskarter) på Læsø (som genetisk synes at svare mest til skandinaviske skov-fyr) og nogle gamle fyrretræer i Gram Slotspark, hvoraf de fleste dog væltede i 1999-stormen. Der er høstet frø fra disse træer, så det genetiske materiale findes stadig.

Alle de skov-fyrbevoksninger, der findes i Danmark i dag, stammer fra plantede eller såede bevoksninger. Herfra sår skov-fyrren dog ofte sig selv i stormfaldshuller og på afdrifter, heder og andre åbne områder. Skov-fyr er især blevet plantet som monokultur i klit- og hedeplantager og som amme- og pionertræ i forbindelse med skovrejsning. Skov-fyrskov findes derfor oftest på tør, sandet og mager jordbund, f.eks. i Tisvilde Hegn, i Jægerspris Nordskov, omkring Silkeborgsøerne og på Djursland og Læsø. På Læsø dækker skov-fyr halvdelen af skovarealet.

Selv om fyrretræ er en af de mest anvendte træsorter til møbler m.m., bliver der plantet relativt få skov-fyr i de danske skove, da skov-fyr i Danmark vokser hurtigere end i vore nordiske nabolande og derfor bliver for bredringet til mange anvendelsesformål. Dog plantes der en del skov-fyr i forbindelse med ny skovrejsning, og skov-fyr bruges også som indblanding i f.eks. rød-gran, bøg eller eg. Skov-fyr har et dybere rodnet (figur 9-9, afsnittet Træets form) end rød-gran og står derfor bedre fast i stormvejr. Indblanding af skov-fyr i rød-gran kan derfor være et stabiliserende element.

Ifølge skovstatistikken fra 2006, “Skove og Plantager 2006”, består ca. 12 % af det danske skovareal af fyr. Heri er dog medregnet andre fyrrearter end skov-fyr, bl.a. bjerg-fyr, og også arealer, hvor skov-fyr står som indblandingstræart. Rene skov-fyrbevoksninger udgør ca. 2-3 % af skovarealet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skov-fyrskov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig