Der er typisk 4 stadier i den plantede og forstligt drevne rød-granskov: 1) Den forholdsvis unge, nyplantede kultur, der biologisk set svarer til et tilgroningsstadium. 2) Den tætte, sluttede granbevoksning, hvor de nedre grene og stort set al undervækst er skygget bort. 3) Den ældre granskov med mere plads og lys mellem træerne. 4) Og endelig den bare hugstflade, hvor kun enkelte overstandere eller holme af ældre træer eller opvækst bryder monotonien, men hvor der er masser af kvas og opvækst af lyselskende pionerarter af græsser og urter.

I den nyplantede granskov er der godt med lys på skovbunden, og vegetationen domineres af græsser og andre urter, som indvandrede på renafdriften eller overlevede fra den tidligere bevoksning. Efterhånden som granerne vokser til, lukkes mere og mere lys ude fra skovbunden. Pionerarter som hindbær og gederams og arter fra løvskovens forårsurteflor (f.eks. anemone og majblomst), som evt. har holdt stand i granskovens unge stadier, skygges nu bort. Stort set al bundvegetation forsvinder bortset fra enkelte mosser og svampe.

Efter de første udtyndinger af granskovens træer begynder en ny indvandring af urter, som kan klare sig med begrænset lys, og som tåler den mere sure jordbund, som dannes ved nedbrydning af grannålene. Det er arter som skovsyre, lyng-snerre, bølget bunke og diverse arter af bregner og mos. Om efteråret kan også et forholdsvis varieret svampeliv vise sig.

Typiske svampe i dansk granskov er grynhatte, der vokser i mos, huesvampe, der vokser bredsået på nåledækket, og arter af tragthat, der vokser i ringe og rækker på nåledækket. Andre karakterarter er f.eks. grå slimslør, rødbrun mælkehat og i yngre granplantager også kanelslørhat og stor ametysthat. Sidst på efteråret kan man også være heldig at finde den gode spisesvamp tragtkantarel i ældre granbevoksninger.

Det ser ud til, at de vedboende svampe er længere om at indvandre til granskoven end de arter, der lever i samspil med træerne via “svamperødder”, det såkaldte mykorrhiza, sikkert fordi skovbruget efterlader så lidt dødt ved. Der sker dog fortsat indvandring af nye arter, således er f.eks. både flammeporesvamp og dråbe-kødporesvamp tilsyneladende indvandret til Nordsjælland inden for de senere år.

I den gamle granbevoksning er der betydelig mere lys, og vegetationen på skovbunden kan udvikle sig til et mere sammenhængende mos- og græstæppe (se Mosser). Her kommer også urter som skovstjerne, kohvede, lund-fladstjerne, mangeløv, brændenælde og skovmærke, ligesom en spredt underetage af f.eks. hyld og druehyld kan indfinde sig, især i stormfalds huller.

Når den gamle granskov afdrives (fældes), eller hvis der sker store stormfald i bevoksningen, kommer der igen masser af lys. Samtidig frigives en række næringsstoffer fra humuslaget, som på grund af det manglende lys har ophobet store mængder uomsat organisk materiale. Der kommer derfor en opblomstring af kvælstofelskende planter som f.eks. skov-hanekro, hindbær, gederams og skov-brandbæger.

Boks

FIGUR 17-6 (a). Eksempler på planter og svampe knyttet til granskov. Skov-brandbæger (A) og gederams (B) findes især langs spor og på renafdrifter. Druehylden (C) er karakteristisk som undervækst og i stormfaldshuller i ældre granskov, og tragt-kantarellen (D) gror i midaldrende og gammel granskov.

.

FIGUR 17-6 (b). Gederams (B).

.

FIGUR 17-6 (c). Druehylden er karakteristisk som undervækst og i stormfaldshuller i ældre granskov.

.

FIGUR 17-6 (d). Tragt-kantarellen gror i midaldrende og gammel granskov.

.
Figur 17-6.
FIGUR 17-6. Eksempler på planter og svampe knyttet til granskov. Skov-brandbæger (A) og gederams (B) findes især langs spor og på renafdrifter. Druehylden (C) er karakteristisk som undervækst og i stormfaldshuller i ældre granskov, og tragt-kantarellen (D) gror i midaldrende og gammel granskov. Foto: A. Kielland

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Plante- og svampeliv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig