Rød-gran i Tofte Skov.

.

På næsten enhver skovtur møder man både den lyse løvskov og den mørkere granskov. Tydeligst opleves forskellen om foråret, når anemonerne lyser hvidt og lysegrønt under løvtræerne, mens granskoven stadig står med næsten nøgen skovbund og mørke skygger. Granskoven er dog ikke den eneste nåleskovstype i Danmark: Afhængigt af klima, jordbund og skovejerens ønsker veksler skyggefulde rød-granbevoksninger med mere åbne skov-fyrskove, tætte bjerg-fyrkrat, lærkebevoksninger eller plantager til juletræer og pyntegrønt.

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Kun enebær og skov-fyr og måske taks indvandrede af sig selv efter sidste istid, mens både rødgran, lærk, bjerg-fyr og ædelgran er indført til Danmark for at bedre skovbrugets økonomi og bidrage til sandflugtsbekæmpelse, hedeopdyrkning og ny skovrejsning.

Nåletræernes styrke er, at de generelt er hurtigtvoksende og nøjsomme og/eller velegnede til bygningstømmer eller bestemte anvendelser, f.eks. som juletræer. I modsætning til løvtræerne er nåletræerne (bortset fra lærk) stedsegrønne. De er derfor i stand til at udnytte lyset til fotosyntese hele året rundt. Dog foregår stort set al tilvækst i den varme sommerperiode, hvorfor nåletræer danner vækstringe på samme måde som løvtræerne. De ældre nåle falder gradvist af efter 3-5 år, så træerne til enhver tid har nåle fra flere vækstsæsoner. Dog ingen regel uden undtagelse: lærken taber alle nåle om efteråret og springer ud med nye, lysegrønne nåle hvert forår.

Pollenanalyser viser, at der i alle kendte mellemistider har groet nåleskov i Danmark. Imidlertid lykkedes det som antydet ovenfor ikke for rød-granen at genindvandre til Danmark efter sidste istid, og det er i dag umuligt at afgøre, om den svenske rød-gran naturligt ville have kunnet indvandre til Sjælland. Faktum er, at kun tre nåletræer (ene, taks og skov-fyr) naturligt indfandt sig i Danmark efter sidste istid, og af dem blev den ene, skov-fyrren, så voldsomt overudnyttet, at kun enkelte træer overlevede. Derfor var spredte enebær og taks sammen med enkelte overlevende skov-fyr de eneste nåletræer i Danmark i 1600-tallet.

Indførelsen og udbredelsen af rød-gran, bjergfyr og andre nåletræer i det danske hedeskovbrug i 1700- og 1800-tallet ændrede gradvist det danske skovbillede. I 1900-tallet blev store dele af det oprindelige løvskovsareal desuden konverteret til nåleskov, især efter verdenskrigenes pligthugster, da gran og fyrreplantager typisk gav hurtigere og ofte bedre økonomisk afkast end tilsvarende løvtræsplantninger.

Dyrkning af nåletræ er blevet en af grundpillerne i dansk skovbrug, både til tømmerproduktion og til den mindre, men ofte særdeles indbringende produktion af juletræer og pyntegrønt. Med tiden er en vifte af forskellige nåletræer fra andre dele af Europa, Asien og i særdeleshed fra Nordamerika blevet plantet i danske skove og parker. Ved skovtællingen i 2006 udgjorde nåletræer ca. 60 % af det danske skovareal – heraf 40 % som rene nåletræsbevoksninger. Nåleskov udgør altså næsten to tredjedele af det danske skovareal, og der er nåletræsbevoksninger i næsten enhver skov. Dog er nåletræerne hyppigst plantet på den mere magre jord i Midt- og Vestjylland og i Nordsjælland, med især skov-fyr og bjerg-fyr knyttet til tidligere sandflugtsområder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Nåleskov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig