Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Plante- og svampeliv

Oprindelig forfatter HHz

 FIGUR 17-12. Ørnebregne.

FIGUR 17-12. Ørnebregne.

Da skov-fyr er et lystræ, er der lys nok til, at en bundvegetation tidligt kan etablere sig. På den magre, sandede bund dominerer cypresmos i bevoksningens yngste stadier, mens græsser, især bølget bunke, og dværgbuske med tiden indvandrer sammen med et udvalg af mosser og skovbundsurter tilpasset den magre jord. Det er arter som håret frytle, tormentil og skovstjerne. Også bregnerne engelsød og ørnebregne forekommer ofte i fyrreskov, sidstnævnte kan endog danne tætte bestande, der holder alle andre skovbundsplanter ude (figur 17-12).

Efterhånden som fyrreskoven bliver ældre og lysere, bliver bundvegetationen ofte domineret af dværgbuske (f.eks. lyng, blåbær og tyttebær) og rensdyrlaver. På de magre jorde udvikles sjældent nogen tæt underetage, dog kommer der ofte en spredt undervækst af f.eks. tørst, eg, almindelig røn og vorte-birk. Også rød-gran selvsår sig af og til under skov-fyr. I sjældnere tilfælde står også enebær som underetage.

I flere gamle fyrreskove, bl.a. i Tisvilde Hegn, har oprindelig nordiske plantearter med tilknytning til nåleskov etableret sig. Det drejer sig bl.a. om linnæa (boks 17-2) og enblomstret vintergrøn samt orkidearter som knælæbe, hjertebladet fliglæbe og koralrod.

Annonce

Ligesom i de skandinaviske fyrreskove er der mange svampe knyttet til skov-fyrskov i Danmark, både mykorrhizasvampe, der lever i samliv med skov-fyrren (især mælkehatte, men også skørhatte, fluesvampe og rørhatte), og nedbrydningssvampe som f.eks. huesvampe, der lever på dødt ved eller førne. Især i ældre fyrreskov har svampelivet mange lighedspunkter med den skandinaviske, og tætheden kan være større end i løvskov, men ikke artstallet.

Boks 17-2. Linnæa

Linnæa er en lille skovbundsplante, som især er knyttet til nåleskov, ofte fyrreskov. Linnæa er opkaldt efter den svenske botaniker Carl von Linné og findes relativt almindeligt i gamle skove i både Norge og den nordlige del af Sverige. Den indvandrede til Danmark i 1800-tallet og kan i dag findes hist og her i vore gamle klitplantager.

Det kan synes lidt af et paradoks, at en nordlig art breder sig her i landet i en tid med global opvarmning, men det viser, at levesteder ofte er vigtigere end klima. Linnæa vokser i mos i åben, gammel nåleskov, og det er faktisk først nu, at de danske nåleskove kan byde linnæa de rette vækstforhold.

NID-4-707.png

Linnæa. Foto: Axel Kielland

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Hübertz: Plante- og svampeliv i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485249

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk