• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rød-granskovens økologi

Oprindelig forfatter HHz

I blanding med løvtræer, f.eks. bøg, får rødgran ofte lov til at blive 100 år eller mere, før den fældes. I Gribskov findes stadig rød-graner fra von Langens tid, dvs. træer med en alder på omkring 250 år. Selv om rød-gran i Danmark således stedvist kan blive langt over 100 år, er de danske granskove typisk monokulturer af rødgran eller sitka-gran i 40-70 årig omdrift. Her er kun én træart og alle i samme alder (selv om der kan være opvækst af f.eks. birk og røn langs spor og i stormfaldshuller).

Det er en meget ustabil bevoksningstype. Rød-granen har et forholdsvis fladt rodnet, hvor alle større rødder ligger tæt på jordoverfladen. Det gør, at rød-gran har svært ved at modstå tørke og stå fast i kraftigt stormvejr og orkan. Det blev tydeligt under stormene i 1981, 1999 og 2005, hvor størsteparten af de træer, der faldt, var gran (figur 17-2 og boks 11-1, afsnittet Storm og stormfald).

 FIGUR 17-2. Stormfalden nåleskov. I forgrunden douglasgran, i baggrunden rød-gran. Hønning Plantage efter stormen i december 1999.

FIGUR 17-2. Stormfalden nåleskov. I forgrunden douglasgran, i baggrunden rød-gran. Hønning Plantage efter stormen i december 1999.

I en meget ensartet skov er der gode muligheder for, at insekt- eller svampeangreb kan udvikle sig eksplosivt, da næsten alle træer er samme art, og der er lille aldersspredning. Kommer der derfor et svampe- eller insektangreb, er alle lige modtagelige. I tidernes løb har de danske granskove da også været udsat for store insektangreb, som har kostet skovejerne formuer i forsøg på bekæmpelse og i tabt træproduktion.

Annonce

I 1978 afløvede larver af sommerfuglen nonne enorme granarealer i Gludsted Plantage i Midtjylland (se Insekter). Og flere gange i løbet af 1980’erne og -90'erne sørgede milde vintre og tørre somre for, at barkbillen typograf (se Insekter) havde kronede dage i granskove, der i forvejen var svækket af stormfald og vandmangel. Også angreb af rodfordærver og honningsvamp (se Svampe) kan true stabiliteten i de danske granskove.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Hübertz: Rød-granskovens økologi i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485239

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk