Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjerg-fyrskov

Oprindelig forfatter HHz

Historie og udbredelse

Bjerg-fyrren stammer fra Centraleuropas bjergegne og blev indført til Danmark i slutningen af 1700-tallet som pionertræart i forbindelse med sandflugtsbekæmpelse og etablering af klitplantager. Egentlig er bjerg-fyr mere en flerstammet busk end et træ, og den bliver sjældent mere end 8-10 m høj. Bjerg-fyrarealer opnår derfor ofte kratagtig karakter og benævnes ofte krat snarere end skov.

I dag er mange bjerg-fyrplantager ændret til mere produktive skovtyper, men der findes stadig en del bjerg-fyrskove og krat i hede- og klitskovbruget i Jylland, eksempelvis i Oksbøl Klitplantager, Nystrup Plantage og Vandet Plantage nordvest for Thisted samt i Hvidbjerg Klitplantage i Sydthy. I Jylland udgjorde arealet med bjerg-fyr ca. 20 % af det samlede nåletræsareal i 1995 og ca. 12 % i 2000. Skovstatistikken fra 2006 opgør ikke bjerg-fyrarealerne særskilt, men deres procentvise andel af skovarealet er stadig faldende.

Bjerg-fyrskovens økologi

På særligt udsatte flyvesands- og klitlokaliteter kan bjerg-fyr være den eneste træart, der kan få fodfæste. Den bliver ofte holdt nede i 2-3 m’s højde af vind og saltpåvirkning, til gengæld udvikles ofte en særdeles tæt og uigennemtrængelig struktur, da de enkelte træer er flerstammede med mange og krogede grene.

Annonce

 FIGUR 17-16. Bjerg-fyr spillede en vigtig rolle som pionertræart i anlægget af klit- og hedeplantagerne. Den er stadig udbredt i den kystnære del af klitplantagerne og sår sig mange steder som krat på heder og i klitområder.

FIGUR 17-16. Bjerg-fyr spillede en vigtig rolle som pionertræart i anlægget af klit- og hedeplantagerne. Den er stadig udbredt i den kystnære del af klitplantagerne og sår sig mange steder som krat på heder og i klitområder.

På de plantede bjerg-fyrarealer bryder træerne med tiden sammen i smågrupper. Efter en kortere eller længere ubevokset periode forynges bevoksningen igen med selvsået bjerg-fyr og andre hårdføre arter som røn, hvid-gran, lærk, bævreasp og birk. Den naturlige dynamik med gruppevise sammenbrud suppleres af skovbrande og af åbning af større områder i forbindelse rydninger f.eks. til flisproduktion.

Hvis de ryddede arealer ikke plantes til med nye træarter, vil bjerg-fyrren etablere sig igen, da den er en udpræget pionerart, som også gerne selvsår sig på heder og i den grå klit. På mere beskyttede lokaliteter vil skovudviklingen dog gå over i egentlig højskov, og andre træarter vil indvandre, f.eks. eg og ædelgran, mens bjerg-fyrren sandsynligvis bevares på de ydre klitter, hvor også selvsåede løvtræer som f.eks. birk og eg holdes nede i “bjerg-fyrhøjde” af vind og salt.

Plante- og svampeliv

Den tætte bjerg-fyrskov kan virke som en meget ensformig skovtype med meget lille variation i dyre- og planteliv. Hyppigt forekommer dog en bundvegetation, der minder om vegetationen på hede og grå klit med hedelyng, klokkelyng, revling, gråris, smalbladet høgeurt og blåmunke i lysninger og langs spor.

 FIGUR 17-17. Lille gråsisken.

FIGUR 17-17. Lille gråsisken.

Ofte findes også diverse rensdyrlaver og bægerlav i gamle bjerg-fyrskove, ligesom efterårets svampeliv kan være både talrigt og varieret, ofte karakteriseret af arter af ridderhatte, der halvt udfoldet bryder op langs de sandede skovveje. En række arter af “pigsvampformede frynsesvampe”, f.eks. tragtformet læderpigsvamp, pjusket duftpigsvamp og bitter korkpigsvamp er indikatorer for gammel og veludviklet bjergfyrskov på flyvesand.

Dyreliv

Bjerg-fyrskove er gode habitater for krondyr på grund af sine uforstyrrede skjulesteder og fourageringsmuligheder i form af nye lyngskud og løvtræopvækst i smålysninger.

Da bjerg-fyr sætter mange kogler, rummer bjerg-fyrskove også en del frøædende fugle, ligesom blandede mejseflokke hyppigt træffes i bjerg-fyrområder. Sortmejse og topmejse er typiske nåleskovsarter, som er indvandret til Danmark i nyere tid og har fundet sig til rette i bjerg-fyrskoven. To af bjerg-fyrskovens karakterarter fortjener nærmere beskrivelse: lille gråsisken og natravn.

 FIGUR 17-18. Natravn.

FIGUR 17-18. Natravn.

Lille gråsisken er især knyttet til gamle bjergfyrkrat, hvor den gør sig til gode med bjerg-fyrrens frø, som den har specialiseret sig i at trække ud af de halvåbne kogler. Når det er regnvejr, og koglerne er lukkede, gør den sig i stedet til gode med frø af dværgbuske og græsser. Indtil 1970 ynglede lille gråsisken tilsyneladende kun i klitplantagerne langs den jyske vestkyst. Fra 1966-2008 har den imidlertid bredt sig til plantager i hele Jylland og mange steder på øerne (boks 8-1 i Skovenes hvirveldyr).

Natravnen var oprindeligt en af hedens karakterfugle, men den har nu tilpasset sig hede- og klitplantagerne, hvor den især foretrækker lave bjerg-fyrbevoksninger med mange lysninger. Natravnens æg lægges på jorden, gerne sådan at en gren eller væltet stamme dækker over reden, og en rugende natravn er næsten umulig at få øje på, da den brune og grålige fjerdragt går i ét med skovbundens laver, kogler og grenstumper.

 FIGUR 17-19 (a). Myreløve. Det voksne insekt.

FIGUR 17-19 (a). Myreløve. Det voksne insekt.

Der er ingen insekter, der er specifikt knyttet til bjerg-fyrskoven i Danmark. Bjerg-fyrskoven rummer dog mange edderkopper og myrer og, især hvor der er indblanding af selvsået eg, birk og pilebuske, også en del småsommerfugle. Insektfaunaen rummer en blanding af arter, som man ellers ville finde i andre naturtyper som granskov, hede eller klitter. På sandede områder i bjerg-fyrskove kan man f.eks. være heldig at finde den sjældne myreløve, hvis larve graver en tragt i sandet, hvori den venter på, at en uheldig myre skal falde ned. Væggene skråner således, at sandet ruller under byttet, når det falder i, og nede i bunden sidder myreløvelarven og griber byttet med sine kraftige kindbakker. Som voksen lever myreløven et kort og mindre dramatisk liv som flyvende insekt.

 FIGUR 17-19 (b). Myreløve. Larvens karakteristiske fangtragt i sandet.

FIGUR 17-19 (b). Myreløve. Larvens karakteristiske fangtragt i sandet.

Bjerg-fyrskovens fremtid

De store, monotone arealer med bjerg-fyr er allerede under forandring, og der plantes stort set ikke længere bjerg-fyr i dansk skovbrug. Som nævnt er bjerg-fyrren en såkaldt invasiv art, som spreder sig kraftigt på hede- og klitarealer, som man af landskabelige eller naturbeskyttelseshensyn ønsker at holde åbne. Det er dyrt og tidskrævende at rydde denne opvækst, og der er derfor fra naturforvaltningens side et ønske om at begrænse frøkilderne. Bjerg-fyrtæppet er imidlertid et historisk vidnesbyrd om forrige århundredes lange og indædte kamp med sandflugten på de allerkarrigste jorder, og hist og her, bl.a. i Hanstholmreservatet, er der udlagt bjergfyrholme til urørt skov, der får lov at udvikle sig naturligt.

Eksempler på danske bjerg-fyrskove

Typiske eksempler på bjerg-fyrkrat findes især langs den jyske vestkyst, eksempelvis i Oksbøl Klitplantager, Nystrup Plantage og Vandet Plantage nordvest for Thisted samt i Hvidbjerg Klitplantage i Sydthy. Et andet godt eksempel er Bunken Klitplantage og Hulsig Hede ved Skagen, hvor man også kan iagttage bjerg-fyrrens spredning over hede- og klitarealer. Hulsig Hede er et godt sted at lede efter myreløver, og i tilgift benytter et utal af småfugle krattet som skjul og hvilested under forårs- og efterårstrækket forbi Skagen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Hübertz: Bjerg-fyrskov i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485253

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk