Bøgeskovens fremtid

Bøgen har en særlig status i Danmark, og bøgeskovens tilbagegang op gennem 1900-tallet (figur 14-1) har jævnligt givet anledning til bekymring for dens fremtid. Bekymringen for den gamle bøgeskov gælder navnlig de private skove og bøgeskoven på den fattige jord, selv om naturskovsstrategi, fredninger og udpegning af Natura 2000-områder i bøgeskov samt tilskudsordninger har forbedret beskyttelsen (se Naturbeskyttelse).

Ud over skovdriften kan f.eks. det store nedfald af kvælstofforbindelser og virkninger af fremtidige klimaændringer (se Klimaet) påvirke bøgeskoven. De forventede temperaturstigninger vil dog næppe være af et omfang, der for alvor truer artens trivsel i Danmark.

Alt i alt tegner spændvidden og diversiteten i danske bøgeskove til at stige i de kommende år. Dels er der med naturskovsstrategien udlagt store arealer bøgeskov som hhv. urørt skov, plukhugstskov og græsningsskov, dels er der især siden 1980'erne kommet et stærkere fokus på løvskovdyrkning, bl.a. med naturnære dyrkningsformer. Udviklingen i hede- og klitplantagerne, hvor løvskov og blandskov vinder frem, vil uden tvivl fortsætte og øge bøgens andel i disse områder. Den statslige målsætning om en fordobling af skovarealet i Danmark gennem skovrejsning vil uden tvivl også øge bøgeskovsarealet.

En mere langsigtet trussel er det amerikanske grå egern, som er indført til bl.a. Italien og England. I England lever det i stor udstrækning af bøgebark, som det flår af selv store træer, i et omfang, så op til 40-årige bøge dør af behandlingen. Arten er under spredning til Schweiz og Frankrig og kan teoretisk nå de danske bøgeskove i løbet af århundredet.