Elleskoven eller ellesumpen, vores vådeste skovtype, er blevet kaldt Danmarks ferske mangrove eller endog “regnskov”. Og der er noget eksotisk og særpræget over disse frodige sumpskove, med en vandstand, der mange steder er så høj, at den udelukker normal færdsel i store dele af året. Slyngende ranker af bittersød natskygge og mange arter af bregner og mosser, som i den høje luftfugtighed ofte vokser op ad stammerne, er med til at understrege billedet.

Ellen eller rettere rød-ellen er skovens mest udprægede sumptræart. Den tåler høj vandstand og iltfri forhold omkring rødderne. Den tåler periodevise oversvømmelser uden større problemer og kan gro på vanddækket bund, men hvis vandstanden brat bliver sat vedvarende højt op, kan selv elle dø. Desuden er den takket være sine rodknolde med kvælstofbindende bakterier (se figur 5-8 i Skovens vigtigste træ- og buskarter) selvforsynende med kvælstof.

Historie og udbredelse

Elleskov er en gammel skovtype, som har sat sit præg på landskabet, lige siden rød-ellen indvandrede til Danmark for ca. 10.000 år siden og i konkurrence med især birk bemægtigede sig en stor del af datidens våde og i nogen grad stadig rå og kvælstoffattige jordbunde.

I dag forekommer ellesumpe over hele landet, men talrigst i de østlige dele. En ellesump kan omfatte fra få kvadratmeter til flere ha i våde lavninger eller stå som en kilometerlang smal bræmme, en slags galleriskov, langs en sø eller et vandløb.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Elleskov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig