Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lindeskov

Oprindelig forfatter PFM

 FIGUR 16-14. Lindedomineret, længe urørt skov i Draved Skov. Et af de steder i Danmark, hvor småbladet lind kan spores tilbage til urskoven. Linden kan bl.a. fastholde et voksested med “basalskud” fra stammens fod.

FIGUR 16-14. Lindedomineret, længe urørt skov i Draved Skov. Et af de steder i Danmark, hvor småbladet lind kan spores tilbage til urskoven. Linden kan bl.a. fastholde et voksested med “basalskud” fra stammens fod.

Lindeskov i nutidens danske skove er dels små rester af artsrig, naturlig lindeblandskov, der peger tilbage til dengang, da linden var et af urskovens vigtigste træer, dels yngre plantninger, som ved første øjekast ligner en ung bøgeskov, men hvor de hjerteformede blade viser, at det er lind.

Historie og udbredelse

Småbladet lind (skov-lind) var gennem årtusinder en meget vigtig, stedvist dominerende træart i urskoven, men spiller kun en meget beskeden rolle i nutidens skove, ligesom den anden vildtvoksende, men mere sjældne, storbladet lind (se under Skovens vigtigste træ- og buskarter). Lindens fortidige storhed, før bøgens indvandring, gør dog, at naturlige lindeforekomster og lindeskov påkalder sig en særlig interesse i Danmark. Flere af disse forekomster har vist sig at række tilbage til urskoven og i princippet til lindens indvandring til stedet.

 FIGUR 16-15. Småbladet lind i egekrat. Selv om skoven og krattet har været hugget ned gentagne gange som stævningsskov for bl.a. at producere trækul til jernudvinding, har linden overlevet takket være dens evne til at danne stødskud. Hønning Krat.

FIGUR 16-15. Småbladet lind i egekrat. Selv om skoven og krattet har været hugget ned gentagne gange som stævningsskov for bl.a. at producere trækul til jernudvinding, har linden overlevet takket være dens evne til at danne stødskud. Hønning Krat.

Men selv om lindeskoven således kan have “genetisk vedvarighed” tilbage til urskoven, er der kun sjældent tale om større grad af “økologisk vedvarighed” eller kontinuitet i skovmiljøet. Med andre ord har linden som sådan overlevet, men ikke det lindeskovmiljø, der har været en forudsætning for mange tilknyttede arter. Stævningsdriften og den hårde hugst er sandsynligvis medvirkende til, at der kun findes få store og gamle linde i Danmark. Det har givetvis været medvirkende til, at der kun er forholdsvis få lindetilknyttede arter tilbage i Danmark (se nedenfor).

Annonce

Lindeskov findes ofte på afsides steder, på småøer (f.eks. Ormø og Dyrfod), i gamle, naturlige skovbryn (f.eks. Æbelø og Bognæs) og i det hele taget i marginale hjørner og afkroge. Det gælder steder, hvor bosætningen har været lille og kulturtrykket lavt. Det gælder også, hvor jordbundsforholdene pga. stejlt terræn, klippegrund og store sten som på Bornholm eller høj vandstand som i dele af Draved Skov og Bolderslev Skov har gjort opdyrkning umulig. Endelig gælder det, hvor udnyttelsen gennem hugst eller egentlig stævning ikke har forhindret den i at skyde livskraftigt igen fra stødet. Det ses bl.a. i flere stævningsskove på Lolland, Tåsinge og Fyn, samt i flere jyske egekrat (bl.a. Klåbygård Skov ved Ribe, Hønning Krat ved Lindet og Nørbjerg Krat i Store Vildmose).

I flere tilfælde står lindeskoven på uforstyrret jordbund, dvs. på en bund, der aldrig har været dyrket eller harvet, men som selvfølgelig godt kan være påvirket af bl.a. vildsvin og rodvæltede træer. Frejlev Skov på Østlolland er nærmest fyldt med dysser, jættestuer og andre vidnesbyrd om stor menneskelig påvirkning, men her har linden alligevel formået at overleve.

Lindeskov findes dog også på yngre bund, bl.a. udpræget strandvoldsterræn i Ulvshale på Møn og på yngre, hævet havbund i Tofte Skov i Nordjylland.

Stedvist findes begge lindearter i samme skov, bl.a. i Bolderslev Skov, på Æbelø og enkelte steder på Sydfyn.

Boks 16-3. Reb og løvhø af lind

Linden er helt op i 1900-tallet blevet udnyttet til fremstilling af tovværk. Til dette formål er barken fra de unge stammer bedst, og sandsynligvis blev lindeskov drevet i stævningsdrift for at give mange unge stammer med en høj procent af de tovværksegnede bastfibre. Fibrene blev løsnet ved “rødning” i vand, hvad et stednavn som “Bastemose” stadig vidner om.

Desuden blev bladbærende kviste af bl.a. lind indtil 1700-tallet høstet, tørret og anvendt som løvhø, dvs. som vinterfoder, akkurat som det var tilfældet i store dele af Øst- og Sydeuropa samt i dele af Norge langt op i 1900-tallet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Lindeskov i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 10. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485233

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk