Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pilekrat

Oprindelig forfatter PFM

Pilekrat er den mest almindelige form for kratskov på våd bund. Der er ofte tale om en tæt og ufremkommelig kratskov af grå-pil, stedvist også femhannet pil og på fattigere bund øret pil.

Pil er blandt de første vedplanter til at slå rod på et blotlagt areal. Mange pilekrat i landskabet er vokset frem efter 2. Verdenskrig på sådanne opgivne arealer, som ikke blev omfattet af bølgen med yderligere afvanding og opdyrkning eller tilplantning med gran.

Pilekrat danner tit skovens yderste front i rørsumpe og langs søbredder og er som regel et første tilgroningsstadium på opgivne enge, fugtige braklagte marker og ikke alt for næringsfattige tørvegravsområder samt i rørsumpe.

Annonce

 FIGUR 16-19. Pilesump langs bredden af en sø, hvor især grå-pil tåler den høje vandstand bedre end andre vedplanter, Slettemose, Hørsholm.

FIGUR 16-19. Pilesump langs bredden af en sø, hvor især grå-pil tåler den høje vandstand bedre end andre vedplanter, Slettemose, Hørsholm.

Andre træarter som birk, el og eg har svært ved at etablere sig i et tæt pilekrat, og krattilstanden kan derfor bestå i en årrække. Almindeligvis er pilekrat som sådan dog ikke nogen særlig stabil tilstand. Flere steder ses desuden krat af forskellige indførte arter og krydsninger, bl.a. bånd-pil, hvid-pil, dug-pil. Bl.a. bånd-pil blev dyrket under 2. Verdenskrig for at skaffe vidjer til pileflet. Især efter årtusindskiftet er det kommet på tale at plante store arealer til med pil til energiproduktion (“energipil”).

Pilekrat er en af de mest ufremkommelige naturtyper, fordi høj vandstand og de tæt sammenviklede grene gør færdsel yderst besværlig. Af samme årsag er pilekrattenes naturværdier dårligt undersøgte. Sammenlignet med floraen på ugødskede enge og vegetationen i en gammel ellesump, er pilekratfloraen dog ofte ret artsfattig. På en eng, der gror til med pilekrat kan antallet af urtearter på 10-15 år falde fra 13-15 til 3-5 arter pr. m2.

Til gengæld har mange svampe deres hovedforekomst i gamle pilekrat med meget dødt ved. De kan, når det gælder svampe, være meget mere artsrige end en gammel ellesump. Pil danner mykorrhiza med en lang række forskellige hatsvampe; trævlhatte, tåreblade, slørhatte og skørhatte og mange vedboende svampe findes overvejende på dødt ved af pil. Karakteristiske arter omfatter tobaksbrun ruslædersvamp og dens følgearter pilfinger og grovporet elastikporesvamp.

Også for insekter og fugleliv kan pilekrat have stor værdi. Pil har rekord som vært for bladædende arter af insekter. Og i det tidlige forår søges de blomstrende pile meget af insekter på jagt efter årets første måltid. Piletilgroninger siden 2. Verdenskrig har haft stor betydning for bl.a. nattergalens fremgang.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Pilekrat i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485208

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk