Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovbrugets askeskov

Oprindelig forfatter PFM

 FIGUR 16-9. Askeskov, plantet for ca. 60 år siden, med naturlig underskov af hassel, almindelig hæg og almindelig hvidtjørn. Ledreborg.

FIGUR 16-9. Askeskov, plantet for ca. 60 år siden, med naturlig underskov af hassel, almindelig hæg og almindelig hvidtjørn. Ledreborg.

Ask er teknisk og økonomisk en værdifuld træart; salgsprisen på askekævler er omkring 2-3 gange højere end på bøg. Ask er regnet efter bevokset areal den tredje eller fjerde vigtigste løvtræart i skovbruget – efter bøg, eg og evt. ahorn.

De forstlige askebevoksninger er som regel ensaldrende plantninger, der drives med regelmæssig udtynding for at fremme de bedst formede træer og give god plads til en passende kroneudvikling (figur 16-9). Der kan være lidt indblanding af rød-el og på lidt højere bund af bøg og ahorn. I mange tilfælde er gamle skovenge og andre næringsrige, åbne arealer blevet plantet til med en blanding af ask og rød-el. Ofte består de af ask som hovedtræart og rød-el som støttetræart, fordi ellen med sin evne til at binde luftens kvælstof kan sikre, at også asken får dækket sit behov.

Der kan være tale om tidligere ellesumpe og moser, ofte i århundreder drevet som enge, der er blevet udgrøftet og tilplantet med ask, eller hvor udgrøftning har sænket vandstanden så meget, at der er iltrige forhold i rodrummet, således at ask ved selvsåning kan brede sig ind i ellers elledominerede skove.

Annonce

Skovbrugets ønske om at øge træproduktionen og forskyde træartssammensætningen fra lavere rangerende træarter som el, birk og “ukrudtsarten” pil til bl.a. ask har været en vigtig grund til at foretage de omfattende afvandinger af skovens lavbundsarealer. Ask tåler nemlig ikke stillestående, iltfattigt vand omkring rødderne, og derfor bliver askeskovens ofte dybe drængrøfter jævnligt oprenset.

Ask kan på lav bund udvikle en mørk kerne, der nedsætter værdien. Desuden kan ask blive angrebet af en kræftsvamp, der deformerer veddet, eller slet og ret dø.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Skovbrugets askeskov i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485214

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk