Vedplantefloraen i de danske skove

Træ- og buskfloraen i de danske skove rummer omkring 65 arter. En del er indvandret naturligt, det er de såkaldte oprindelige eller naturligt hjemmehørende arter, men størstedelen er indført til brug i skov-, have- og landbrug og ofte fra andre dele af kloden (figur 5-1). Ud over nye arter er der også indført frø af hjemlige arter fra udlandet, det man kalder udenlandske herkomster eller provenienser (se Skovdrift). En del træarter findes i princippet over hele landet, hvor jordbundsforhold o.l. ellers er egnede. Andre arter findes imidlertid kun i visse egne, fordi der trods landets ringe størrelse er så store klimatiske forskelle, at særligt krævende arter ikke kan vokse overalt. Helt generelt er der flest arter i landets sydøstlige dele og færrest i de nordvestlige. Foruden klima og jordbund har århundreders opdyrkning, udnyttelse og mangesidede kulturtryk haft stor indflydelse på, hvor en given træart forekommer.

De enkelte træarters brugsværdi har haft både positiv og negativ betydning for forekomsten. Betydningsfulde arter er i nogle tilfælde blevet overudnyttet, så deres udbredelse enten er blevet stærkt indskrænket, eller de er helt forsvundet. Det gælder f.eks. tømmer- og brændselstræarten skov-fyr, buetræarten taks og basttræarten lind. I andre tilfælde har nytteværdien betydet, at træer er blevet værnet og beskyttet, f.eks. eg og bøg som oldentræer, eller aktivt er blevet plantet. Avnbøg er pga. det hårde og slidstærke ved tidligt blevet plantet nær møller. Arter uden betydning for produktionen er dels ikke blevet plantet, og dels blevet betragtet som ukrudt og fjernet ved hugsterne. Inden for de sidste århundreder har det været tilfældet med bl.a. bævreasp, pil, elm, lind, røn og i en vis udstrækning birk. Disse og andre arter, som ikke kunne forliges med den forstlige drift, har kun overlevet marginale steder i bl.a. skovbryn, gamle stævningsskove og småskove.