• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovbundsplanternes udbredelse

Oprindelig forfatter PWind

Ikke alene fordeler skovbundsplanterne sig forskelligt i den enkelte skov, der er også betydelige forskelle i artssammensætningen på landsplan. Her er det især de klimatiske og jordbundsmæssige forhold, der betinger variationen. Klimatisk har kystlandet og især Storebæltsområdet samt Bornholm flere solskinstimer end de indre dele af landet, der til gengæld modtager større mængder nedbør. Med hensyn til jordbundens sammensætning forekommer der kalkrig moræne i Østjylland og på Øerne, mens jordbunden er mere næringsfattig og sandholdig vest for isens hovedopholdslinje og i Nordsjælland.

NID-4-201.png

NID-4-202.png

FIGUR 5-63. Skovbundsarter med landsdækkende udbredelse: A) hvid anemone, Anemone nemorosa, B) skovsyre, Oxalis acetosella. Foto: P. Friis Møller.

Landsdækkende udbredelse

Et fåtal af skovbundsplanterne har en så bred tilpasning til de klimatiske og jordbundsmæssige forhold, at de vokser i løvskov næsten overalt i landet (figur 5-63). Hvid anemone er flerårig og vokser både på muld- og morbund i løvskove og i det åbne land. Den har underjordiske, vidtforgrenede jordstængler og danner derfor ofte store bestande.

Skovsyre er flerårig og vokser såvel i næringsrig som sandblandet muldbund. På grund af stor skyggetolerance vokser den både i løv- og nåleskov. Jordstænglen bærer dels tykke, skælformede lavblade, dels ofte vintergrønne løvblade.

Annonce

Muldbundsarter på Øerne og i Østjylland

Et stort kontingent af skovarter forekommer i skove på den næringsrige morænejord og har ofte dansk nordgrænse på Århus-Randersegnen (figur 5-64). Det gælder f.eks. dansk arum, der er flerårig og vokser i næringsrige, muldrige løvskove på Øerne og i Østjylland indtil Syddjursland. Den har en underjordisk, knoldformet, lodretvoksende jordstængel, der ofte deler sig. Derved kan dansk arum optræde i store, tætte bestande. Midt på sommeren visner bladene ned, og frugtstanderne står alene tilbage i efteråret med røde bær.

NID-4-203.png NID-4-204.png NID-4-205.png

FIGUR 5-64. Muldbundsarter med hovedudbredelse på Øerne og Østjylland: A) dansk arum, Arum alpinum, B) gul anemone, Anemone ranunculoides, C) guldnælde, Laminastrum galeobdolon. Foto A: P. Wind, B, C: P. Friis Møller.

Gul anemone er flerårig og vokser i næringsrige, muldrige løvskove på kalkrig lerbund på Øerne og i Østjylland. Den har underjordiske, vidtforgrenet jordstængel og danner ofte store bestande.

Guldnælde er flerårig og vokser i næringsrige, muldrige løvskove på Øerne og i Østjylland indtil Syddjursland. Planterne udvikler lange, overjordiske udløbere og danner derved sammenhængende, vintergrønne tæpper på skovbunden.

Skov-vikke er flerårig og vokser i næringsrige, muldrige løvskove på Øerne og i Østjylland. Planterne sætter underjordiske udløbere og har stærkt grenede, klatrende skud forsynet med slyngtråde, hvorfor den kan danne sammenhængende måtter, der filtrer anden vegetation sammen.

Muldbundsarterpå Øerne

 FIGUR 5-65. Muldbundsarter med hovedudbredelse i Øernes næringsrige, muldrige løvskove: Bevoksning af Hulrodet lærkespore, Corydalis bulbosus.

FIGUR 5-65. Muldbundsarter med hovedudbredelse i Øernes næringsrige, muldrige løvskove: Bevoksning af Hulrodet lærkespore, Corydalis bulbosus.

Andre skovarter optræder hyppigt på muldbund i løvskove på næringsrig jordbund på Øerne (figur 5-65) og er sjældne eller mangler i de jyske skove. Det gælder f.eks. hulrodet lærkespore, der er flerårig og forekommer på Øerne og Als, samt enkelte steder i Østjylland. Den har en underjordisk knold, hvorfra de overjordiske skud skyder frem. Knolden kan dele sig vegetativt, hvorved arten kan danne sammenhængende tæpper i skovbunden.

Fladkravet kodriver er flerårig og optræder på let fugtig lerbund i aske- og egeskov på Øerne, mens den er sjælden i Østjylland. Planterne har en jordstængel, der deler sig vegetativt, så planterne danner sammenhængende bestande.

Skov-fuglegræs er enårig og vokser på let fugtig, skygget lerbund i aske- og egeskov på Øerne og sporadisk i Østjylland. Planterne grener sig ofte voldsomt, så de danner sammenhængende tæpper.

 FIGUR 5-66 (a). Muldbundsarter med hovedudbredelse i Øst- og Midtjylland: Stor frytle, Luzula sylvatica.

FIGUR 5-66 (a). Muldbundsarter med hovedudbredelse i Øst- og Midtjylland: Stor frytle, Luzula sylvatica.

Muldbundsarter i Øst- og Midtjylland

Omvendt rummer de øst- og midtjyske løvskove arter, der er sjældne eller ikke findes på Øerne (figur 5-66). Uldhåret ranunkel er flerårig og vokser i næringsrige, muldrige løvskove på Nordvestfyn og i Østjylland fra landegrænsen til Århus.

Tyndakset star er flerårig og vokser i fugtig jordbund i næringsrige, muldrige løvskove, hvor vand siver frem, langs skovvandløb og i grøfter på Sydøstfyn og i Østjylland fra grænsen til Syddjursland. På grund af en effektiv vegetativ formering kan den danne udbredte tæpper.

Aks-rapunsel er flerårig og vokser i næringsrig, muldrig lerbund i løvskove på Nordvestfyn og i Midt- og Østjylland samt i jyske egekrat.

Stor frytle er flerårig og vokser på mindre næringsrig muldbund, ofte i forbindelse med skovskrænter i løvskove fortrinsvis i Midtjylland. Den har en effektiv vegetativ formering og kan danne udbredte bestande.

 FIGUR 5-66 (b). Muldbundsarter med hovedudbredelse i Øst- og Midtjylland: Aksrapundsel, Phyteuma spicata.

FIGUR 5-66 (b). Muldbundsarter med hovedudbredelse i Øst- og Midtjylland: Aksrapundsel, Phyteuma spicata.

Morbundsarter i hele landet

Et mindre antal skovarter er morbundsplanter, der trives i egne, hvor mere næringsfattig, sandet skovbund forekommer (figur 5-67). Bølget bunke er flerårig og vokser på næringsfattig morbund i løv- og nåleskove, egekrat, på heder og sure overdrev og klitter. Den har en effektiv vegetativ formering, hvorfor den er tæppedannende i skovbunden.

Majblomst er flerårig og vokser på næringsfattig morbund i løvskove, egekrat og på heder. Den har vidt krybende, forgrenede underjordiske jordstængler, hvorfor den kan danne store bestande.

Liljekonval er flerårig og vokser på muld- og morbund på lysåbne steder i løvskove og egekrat. Planternes jordstængler består dels af lange, vandrette skud, dels af korte, tykke og oprette skud, der bærer blade og blomstrende skud.

Skovstjerne er flerårig og vokser i løvskov, nåleskov, egekrat og lyngheder. Den danner gerne udstrakte bestande ved hjælp af lange, tynde udløbere.

Almindelig kohvede er enårig halvsnylter og vokser i løvskov, på lyngheder og sure overdrev samt i lysåben nåleskov.

NID-4-209.png NID-4-211.png

NID-4-210.pngNID-4-213.png

NID-4-212.png

FIGUR 5-67. Morbundsplanter med landsdækkende udbredelse: A) bølget bunke, Deschampsia flexuosa, B) majblomst, Majanthemum bifolium, C) liljekonval, Convallaria majalis, D) skovstjerne, Trientalis europaea, E) almindelig kohvede, Melampyrum pratense. Foto: P. Friis Møller.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Wind: Skovbundsplanternes udbredelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484984

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk