Livsvarighed

Flerårighed er den typiske livsform hos skovbundsplanterne, mens et fåtal er enårige.

Flerårig livsvarighed kombineret med vegetativ formering giver de pågældende skovarter en konkurrencemæssig fordel, når livsbetingelserne er stabile. Hvis forholdene derimod ændrer sig, kan nogle flerårige arter komme til kort på grund af deres mangel på genetisk variation og ringe spredningsevne til nye miljøer. De problemer har flerårige arter med kønnet formering selvsagt ikke.

Ændrede forhold giver mange enårige arter deres store chance. De formerer sig udelukkende med frø, som kan have svært ved at spire på steder, hvor jorden er dækket af flerårige planter. Men ændrer forholdene sig, har de i højere grad end vegetativt formerende arter mulighed for, at i hvert fald nogle af afkomsindividerne kan klare sig under de nye vilkår. De enåriges hyppighed øges da også typisk langs dyreveksler, skovspor og skovveje, på ustabile skovskrænter og langs skovvandløb, i vindbrud og lysninger opstået i forbindelse med vindfælder, stævning eller renafdrift. Eksempler på enårige arter er skov-fuglegræs, skovkarse, kronløs karse og skov-brandbæger.