Mangfoldigheden i tal

Troperne har den største mangfoldighed. Det gælder især de tropiske regnskove, hvor rigdommen kan være helt ufattelig stor. Eksempelvis er der på blot én hektar tropisk regnskov på Ny Guinea fundet hele 250 forskellige træarter – til sammenligning har Danmarks knap 30 hjemmehørende arter. Selv om tropisk regnskov kun dækker omkring 3 % af landjorden, skønnes det, at halvdelen af alle Jordens plante- og dyrearter, af insekterne helt op til 80 %, findes i de tropiske regnskove. Man mener desuden, at der i troperne findes omkring 1 million svampearter, hvoraf kun et fåtal er beskrevet.

Sammenlignet med regnskovene er de danske skove særdeles artsfattige, selv om der er betydelige forskelle fra egn til egn (figur 4-4). Vi har sammenlagt mellem 25.000 og 35.000 naturligt hjemmehørende arter, dvs. op mod et par procent af klodens kendte arter. Selv om Europas skove hører til nogle af de bedst undersøgte, var det ved en undersøgelse i 1992 (se nedenfor) alligevel muligt at finde arter som ikke før var fundet i Danmark, herunder helt nye arter, dvs. arter som var ukendte for videnskaben.

En undersøgelse fra 1992-1996 kan belyse den biologiske mangfoldighed i urørt skov sammenlignet med forstligt dyrket skov. Undersøgelsen omfattede 17 delområder med hhv. urørt og dyrket, hovedsagelig bøgedomineret løvskov på Sjælland og Lolland. De enkelte arealer var fra 1,7 til 19,3 ha store og omfattede i alt 117 ha. I undersøgelsen indgik 6 (7) områdepar med parvis nogenlunde samme areal, jordbund, topografi, eksponering, lokalklima, hovedtræart osv., således at skovdriften i princippet var den eneste variabel.

Undersøgelsen omfattede bl.a. vedplanter, urter, mosser, laver på bøg, svampe, smældere, stankelben, pansermider, snegle, fugle og flagermus og viste, at urørt skov rummer langt større mangfoldighed end den dyrkede. De mest udprægede forskelle fandt man hos laver, svampe, mosser, smældere, stankelben og fugle. Flere arter forekom kun i de urørte skove. Fugletætheden i de dyrkede skove lå på mellem en fjerdedel og en tredjedel af tætheden i urørt skov.

Resultaterne skal ses i et tidsperspektiv, idet de dyrkede bevoksninger næsten alle var hugstmodne, dvs. i et stadium, hvor forholdene for en række arters vedkommende er de bedst opnåelige i en dyrket skov. I løbet af få årtier vil der, efter almindelig praksis, ske borthugst af de gamle træer samt jordbearbejdning – hvilket vil reducere de fleste artsgruppers mangfoldighed.

På det undersøgte areal – mindre end 0,003 % af Danmarks areal – blev der i alt registreret over 20 % af landets karplantearter, 22 % af bladmosserne, 63 % af landsneglearterne, 30-40 % af pansermidearterne, 30 % af stankelbenarterne, 21 % af ynglefuglearterne og 50 % af flagermusarterne. Desuden blev der fundet 3 arter af pansermider, som var nye for videnskaben, og 8 midearter og 3 stankelbenarter, som var nye for Danmark.

Den biologiske mangfoldighed har altid undergået store forandringer. Over meget lange tidsrum udvikles der til stadighed nye arter, ligesom der til stadighed forsvinder nogle. En arts gennemsnitlige levetid er anslået til omkring 2 millioner år; 99 % af alle de arter, som i tidens løb har eksisteret på Jorden, er således allerede uddøde.

Under den seneste istid var skovene og deres plante- og dyreliv udslettet i Nordeuropa. Gendannelsen af en biologisk mangfoldighed var derfor helt afhængig af en omfattende indvandring af arter. Denne proces er stadig i gang (figur 4-5). Der foregår til stadighed en spredning af milliarder af frø, sporer og organismer til eller mod det danske område. Størstedelen går dog til grunde, fordi de ender på uegnede levesteder, eller fordi klimatiske og andre forhold forhindrer dem i at leve her. Den naturlige spredning vanskeliggøres desuden af skovarealets opsplitning og de mange fysiske forhindringer i form af f.eks. motorveje og store, åbne marker uden levesteder for skovens plante- og dyreliv.

Der kommer alligevel både nye arter og nyt genetisk materiale af arter, der allerede er her. Der kan også ske genindvandring af arter, som tidligere har levet her; f.eks. er ulven i princippet på vej, ligesom elge fra Skåne fra tid til anden gør forsøget.

I Danmark er der siden 1850 forsvundet ca. 350 arter ud af de tidligere omtalte 25-35.000 såkaldt naturligt hjemmehørende arter. Lokalt har tilbagegangen været endnu mere markant, bl.a. har flere små øer helt mistet skoven og dens plante- og dyreliv.

Men menneskets virksomhed har også medført, at utallige nye arter er kommet hertil, i flere tilfælde problematiske og ligefrem invasive arter, der fortrænger de hjemmehørende.

Globalt set er menneskets rolle på grund af overbefolkning, forurening, overudnyttelse og opdyrkning af levesteder samt påvirkning af klimaet blevet stadig voldsommere, og aktuelt regner man med, at der globalt set udryddes mindst 50 arter om dagen. Langt flere end der på nogen måde kan nå at opstå.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Mangfoldigheden i tal.

• Forrige afsnit er Rammer for mangfoldighed
• Næste afsnit er Skovenes planteliv