Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Miljø- og kulturbevarelse

Oprindelig forfatter PFM

Selv om alle danske skove i dag er kulturpåvirkede, er mange skove alligevel generelt mindre berørt af menneskenes foretagsomhed end de fleste andre arealer i landet. Det giver skovene en særlig mulighed for at virke som oaser, hvor et rent miljø kan eksistere, og hvor fortidsminder kan blive bevaret. Oasefunktionen spiller en stor rolle i forbindelse med tilfredsstillelse af vores rekreative behov, men den har også betydning for forhold som grundvand og kuldioxidudslip.

Grundvandet

Danmarks vandforsyning bygger næsten udelukkende på grundvand, som tilmed er så rent, at det kan anvendes uden rensning. Sammenlignet med det åbne land er grundvandet i skovene af en langt højere kvalitet, bl.a. fordi forbruget af sprøjtemidler og kunstgødning er lille.

Bl.a. af hensyn til grundvandet er brug af sprøjtemidler ophørt i statsskovene (dvs. en fjerdedel af skovarealet) i 2003. Udvaskningen af næringsstoffer er generelt lille i skov. Den årlige udvaskning af nitrat-kvælstof er således opgjort til omkring 0-10 kg kvælstof pr. ha i gamle skovområder mod 30-120 kg på landbrugsjord.

Annonce

 FIGUR 19-1. Vandindvinding i skovområde. Det reneste grundvand fås fra naturområder og gamle skovområder. Afhængig af hvor og hvordan boringerne anbringes, kan en vis indvinding foregå uden at påvirke vandstandsforholdene i skovsystemet negativt. Lejre.

FIGUR 19-1. Vandindvinding i skovområde. Det reneste grundvand fås fra naturområder og gamle skovområder. Afhængig af hvor og hvordan boringerne anbringes, kan en vis indvinding foregå uden at påvirke vandstandsforholdene i skovsystemet negativt. Lejre.

Sammenlignet med det åbne land er grundvandsdannelsen som udgangspunkt mindre i skov, fordi træer har et større vandforbrug end markafgrøder, og fordi en del af nedbøren fanges i og fordamper fra trækronerne. Til gengæld er den overfladiske afdræning mindre i skov.

I takt med at mange boringer i byområder og det åbne land er blevet opgivet på grund af forurening fra sprøjtemidler, kemikalier og nitrat, er der kommet stadig stigende pres på skovområder til vandindvinding, ligesom grundvandsbeskyttelse indgår som et væsentligt argument for skovrejsning.

På skovrejsningsarealerne kan jordens indhold af gifte fra bl.a. landbrugsdriften dog udgøre et problem på lidt længere sigt. Efter tilplantning vil surhedsgraden (pH) i jordbunden nemlig falde, og hvis den når ned på pH 5 og derunder, vil bl.a. tungmetallet cadmium, der er tilført som forurening i kunstgødningen, kunne blive udvasket og ende i grundvandet.

Begrænsning af kuldioxidudslippet

Træernes vækst og vedproduktion sker ved binding af kulstof fra atmosfærens CO2 (se Dannelse af organisk stof).

Alle levende organismer binder en vis mængde kulstof, indtil de dør og nedbrydes, men hos længelevende organismer som træer vil denne midlertidige binding kunne vare i århundreder. Et skovsystem vil således løbende holde en stor mængde kulstof bundet i det levende og døde organiske materiale. Og hvis skovarealet udvides, kan der blive bundet endnu mere kulstof. Man har beregnet, at den planlagte skovrejsning, altså etablering af helt nye skove, vil kunne nedsætte vores nettoudslip af CO2 med 1-2,5 millioner ton årligt – svarende til mellem 4 og 10 % af den nedsættelse, vi har forpligtet os til over for FN.

Brug af træ som brændsel i stedet for fossile brændsler fører ikke på kort sigt til ændret kuldioxidudslip, fordi der i begge tilfælde vil blive udledt kuldioxid fra fortiden. Træets er måske 100 år gammelt, mens oliens er 100 millioner år gammelt. Det kan drivhuseffekten desværre ikke kende forskel på. Men ved at øge skovarealet og tilvæksten er der i forening med andre tiltag over en årrække mulighed for at få balance i de ud- og indgående kuldioxidstrømme.

Værn mod sandflugt og erosion

Træer og skove har en væsentlig indflydelse på lokalklimaet, bl.a. ved at nedsætte vindhastigheden og fastholde jorden, så sandflugten i egne med let og sandet jordbund dæmpes.

 FIGUR 11-10. Sandflugt kan dække jordbund og vegetation med metertykke lag, som fuldstændig kan forandre forholdene. Her er det Råbjerg Mile, der breder sig østpå.

FIGUR 11-10. Sandflugt kan dække jordbund og vegetation med metertykke lag, som fuldstændig kan forandre forholdene. Her er det Råbjerg Mile, der breder sig østpå.

Sand- og muldflugt har været et meget alvorligt problem i store dele af landet langs kysterne (se Andre naturlige forstyrrelser). Det er det ikke længere, og man har gradvis ryddet flere bevoksninger for at frilægge klitter og klitheder, ligesom den berømte Råbjerg Mile blev fredet for at vise den storladne naturdynamik (figur 11-10). Men sandflugtsdæmpning indgår stadig som en del af driftsformålet i statens klitplantager.

I bjerglande som f. eks. Østrig og Schweiz har skov stor betydning som jordbinder og værn mod laviner. Danmarks topografi gør, at dette behov er lille, selv om skred og erosion ses ved klintekysterne.

Sikring af kulturspor og fortidsminder

Skovene er på grund af den forholdsvis beskedne jordbearbejdelse med til at bevare mange af fortidens spor, både kulturspor, morlag og andre geologiske aflejringer med vidnesbyrd om fortiden, mange af de spor, som for længst er slettet i det dyrkede land. Derfor kan man i mange skove ud over talrige gravhøje og dysser finde udstrakte spor fra tidligere tiders dyrkningslandskab, bl.a. jernaldermarker og højryggede agre.

Den udbredte brug af dybdepløjning på skovrejsningsarealer og mange steder i hedeplantagerne, hvor det øverste jordlag med dets indhold af bl.a. ukrudtsfrø o.l. pløjes ned i ca. 60 cm dybde, kan imidlertid ødelægge mange fortidsspor totalt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Miljø- og kulturbevarelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485304

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk