Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovenes samfundsmæssige betydning

Oprindelig forfatter PFM

Skovenes udvikling, økosystemfunktion og betydning for plante- og dyrelivet har været gennemgående temaer i de forrige kapitler. I dette kapitel beskrives udvalgte aspekter af skovenes betydning for samfundet.

Skovens betydning og ikke mindst erkendelsen og vægtningen af den har vekslet stærkt gennem tiderne. Skovens faktiske betydning er ikke helt enkel at fastlægge; den afhænger af bl.a. skala og synsvinkel. Der var stor forskel på bondens, godsejerens og kongemagtens syn, og der er fremdeles i nutiden stor forskel på statens, “samfundets”, den private skovejers og eksempelvis den enkelte bybos, orienteringsløbers eller naturinteresseredes ønsker i skoven.

Gennem århundreder har der været lagt størst vægt på skovenes produktion af træ og dermed penge – og langt størstedelen af arealet har nidkært været drevet efter dette overordnede mål. I tidens løb har anvendelsen af træet og dermed ønskerne til træernes form, dimensioner og vedkvalitet ændret sig, ligesom traditionelle formål eller ydelser er faldet væk, også selv om de førhen havde en meget stor økonomisk betydning for landet. Det gælder i første række gærdsel, nødder, græsning og oldendrift, men også f.eks. egetræ til orlogsskibe og bark til garvning.

Annonce

 Eksempel på dansk træindustri: Novopan Spånpladefabrik på Djursland.

Eksempel på dansk træindustri: Novopan Spånpladefabrik på Djursland.

Til gengæld har andre formål fået stigende betydning, og nye opgaver og formål er kommet til, især i takt med den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i Danmark efter 2. Verdenskrig. Blandt de nye opgaver kan nævnes hensyn til befolkningens friluftsliv, skovenes funktion som levested for naturligt plante- og dyreliv (se Udsætning af arter), kulturel og miljømæssig betydning, herunder senest grundvandssikring, international naturbeskyttelse (se Overvågning af skovareal, skovsammensætning og biodiversitet) og kulstofbinding (se Skovens vækst).

Hensyn til beskæftigelse har fra tid til anden spillet en stor rolle, men var omkring årtusindskiftet helt minimalt. I 1987, da den ambitiøse danske målsætning om fordobling af skovarealet gennem skovrejsning blev formuleret, var det et væsentligt formål at løse problemerne med landbrugets overproduktion og knapheden på træ, dvs. det forhold, at vi forbruger mere træ, end vi selv producerer. Løsningen var at tilplante “marginaljorderne”. Men allerede få år efter var fokus skiftet på ny.

Det traditionelle, vedproducerende skovbrugs rolle er aftagende, og skovenes betydning som råstofmæssig og økonomisk ressource i Danmark svinder, men er ikke uden betydning (se Privat- og samfundsøkonomi). Tilsyneladende er jagt indtil videre blandt de få formål, der ser ud til at have bevaret en væsentlig betydning siden skovens indvandring for omkring 10.000 år siden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Friis Møller: Skovenes samfundsmæssige betydning i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485298

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk