Siden 1881 har danske skovejere jævnligt udfyldt et spørgeskema om deres skove: Hvor stort var deres skovareal, hvilke træarter blev dyrket, hvor gamle var bevoksningerne, hvor meget træ indeholdt skovene. Disse undersøgelser blev foretaget hvert 10.-15. år for at få et overblik over landets træressourcer. Desuden blev oplysninger om hugsten af træ og priser på tømmer og andre trævarer indsamlet af Danmarks Statistik.

De tidligste skovtællinger fra perioden fra 1881 til 1931 var en del af de generelle opgørelser af arealanvendelsen i Danmark og indeholdt mest oplysninger om skovarealets størrelse og de anvendte træarter. Først i 1951 kom der en detaljeret opgørelse med oplysninger om antallet af skove, ejerforhold, skovarealets størrelse, træartsfordeling og skovenes produktion af træ. Af de efterfølgende skovtællinger fra 1965, 1976, 1990 og 2000 er især de sidste to meget detaljerede.

Kravene til information om skovene i både nationalt og internationalt perspektiv er stigende. Internationale anbefalinger og aftaler som resolutionerne fra ministerkonferencerne i Helsinki (1993) og Lissabon (1998) vedrørende beskyttelse af Europas skove, fastlægger, at staterne er forpligtet til at forbedre og tilpasse de nationale skovovervågningsprogrammer i forhold til de nye behov for dokumentation af bæredygtig skovdrift. Dette indebærer en forøget overvågning over for biodiversitet og klimaændringer, og over for opfyldelsen af nationale og internationale krav om information.

Rio-konferencen om bæredygtighed i 1992 og de efterfølgende aktiviteter har bl.a. resulteret i Danmarks strategi for en bæredygtig skovdrift. Det viste sig, at Danmark med den daværende overvågning ikke havde tilstrækkelig dokumentation for skovenes tilstand og karakter.

For at imødekomme disse nye krav til information blev spørgeskemaerne afløst af den nationale Skovstatistik (NFI'en – National Forest Inventory). Oplysninger til skovstatistikken indsamles på et meget stort antal forudbestemt prøveflader. 30 % af fladerne er de samme fra gang til gang, mens resten skifter. Kombinationen af permanente og temporære prøveflader giver den bedste nøjagtighed i vurderingen af både nuværende status og udviklingen i skovene.

De forhold, der måles til skovstatistikken, omfatter bl.a. træart, alder, højde, diameter, tilvækstforhold, skovstruktur, frøsætning, foryngelse, stød, nåle-/bladtab og evt. skader. Skovstatistikken indeholder desuden oplysninger om jordbunden, primært med henblik på en forøget overvågning af CO2-balancen og udvikling i jordbundstilstanden, om den biologiske mangfoldighed. Endelig indsamles der oplysninger om friluftslivets vilkår i skovene, f.eks. oplysninger om parkering, borde og bænke, bålpladser o.l. De første resultater blev offentliggjort i 2008.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Overvågning af skovareal, skovsammensætning og biodiversitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig