Overvågning af skovsundheden

I årene 1984-86 bestod sundhedsovervågningen i, at statsskovdistrikterne besigtigede samtlige bevoksninger og noterede deres sundhedstilstand. Herefter besøgte et forskerhold fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens forstlige Forsøgsvæsen arealer med væsentlige problemer. Forskerne bidrog også til vurdering af skovsundheden på basis af forsøgsarealer og indsamlede viden om sundhedsproblemer forårsaget af insekter, tørke, svampe eller andre forhold.

I 1987 introducerede man den såkaldte nåle-/ bladtabsundersøgelse, og fra 1989 var denne metode fuldt udbygget med mange overvågningspunkter. En stor del af træerne følges stadig i dag, men nogle punkter er nedlagt, og andre punkter er udskiftet med nye, efterhånden som bevoksningerne på de gamle er blevet fældet eller faldet i storm. Bedømmelsen af nåle-/bladtab suppleres med statsskovdistrikternes vurdering af sundhedstilstanden i de almindelige bevoksninger og resultater fra forsøg og indberetninger om skader. Desuden inddrages nåle-/bladtabsvurderinger fra de intensive overvågningspunkter, hvor mange yderligere funktioner såsom næringsstofkredsløb og vandbalancer følges (se nedenfor).

Da den nye, stikprøvebaserede skovstatistik blev indført i 2002, begyndte man også at forberede, at skovsundhedsovervågningen i fremtiden skulle baseres på skovstatistikkens prøveflader, da de med deres store antal giver et mere repræsentativt billede for de danske skove. I første omgang udførte måleholdene nåle-/bladtabsvurdering på bøg, eg og rød-gran, men fra 2008 er flere træarter kommet med. Fremover vil den samlede vurdering af sundhedstilstanden i de danske sko ve først og fremmest tage udgangspunkt i data fra skovstatistikken, suppleret med de tilbageværende, langsigtede overvågningspunkter og forsøg, samt indberetninger fra skovbruget.

Et vigtigt resultat af overvågningen er, at man nu har en fælles reference, når man taler om skovenes sundhedstilstand. Da man for 20 år siden talte om, at skovene havde det dårligt, var det ud fra udokumenterede erfaringer og erindringer om fortiden. Der var kun få kilder med beskrivelser af træernes sundhed, og de var ofte fokuseret på “katastroferne” og det usædvanlige som f.eks. store insektangreb, svampeepidemier, ekstrem tørke eller kulde og stormfald.

Når man i fremtiden skal diskutere, om der er sundhedsproblemer i de danske skove, har man et datamateriale, som spænder over perioder med både god og dårlig sundhedstilstand hos de vigtigste træarter i Danmark. Ligesom man har klimanormaler (baseret på gennemsnit over 30 år), som er nyttige i en debat om vejr- eller klimaændringer, har man nu et sammenligningsgrundlag vedrørende skovsundhed. Man har også via observationerne fået en større viden om, hvilke faktorer der påvirker sundheden hos de forskellige træarter.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Overvågning af skovsundheden.

• Forrige afsnit er Overvågning af skovareal, skovsammensætning og biodiversitet
• Næste afsnit er Økosystemovervågningen