Økosystemovervågningen

Overvågningen af nåle-/bladtab giver kun begrænset viden om de faktorer, der ligger bag ved skovenes eventuelle nedsatte vitalitet. Derfor er der siden 1985 også blevet udført intensiv overvågning af skovøkosystemets processer og funktioner på et mindre antal lokaliteter. Denne overvågning er sammen med resultaterne af nåle-/bladtabsvurderingen Danmarks bidrag til det fælleseuropæiske skovovervågningsprogram ICP Forests. Man overvåger skoven som økosystem for at få et nærmere indblik i, hvordan de forskellige stressfaktorer påvirker skovens funktioner. Samtidig bidrager denne overvågning til at belyse forskellige skovtypers bidrag til miljøgoder som f.eks. rent drikkevand.

I 1985 blev de første såkaldt intensive overvågningspunkter oprettet, og efterfølgende er nye kommet til, mens andre er nedlagt. Her kan man udføre grundige undersøgelser af f.eks. træernes vækst, tilførsel af næringsstoffer fra luftforurening, f.eks. kvælstof, udvaskning af næringsstoffer til grundvandet, CO₂-binding hos forskellige træarter og meget mere. Hvis der står underligt udstyr ude i skoven, kan det være en del af overvågningen af skovøkosystemernes tilstand (figur 20-11).

Fra starten af økosystemovervågningen var der særligt fokus på, hvad menneskeskabt forurening og naturlige stoffer som f.eks. havsalt betyder for jordbundens og træernes tilstand. Tilførslen af bl.a. svovl- og kvælstofforbindelser fra atmosfæren til skovene og udvaskningen fra skovjorden måles løbende, herunder den forsuring af jorden, der er en uheldig følge af luftforurening. Det er tillige blevet undersøgt, hvilken betydning træarten har, især forskellen på løvtræ og nåletræ, og hvordan jordbund og klimafaktorer indvirker på økosystemets tilstand.

Resultaterne fra den langsigtede, intensive skovovervågning har bl.a. dannet grundlag for mange studier af kvælstofbalancer og vandbalancer for danske skove samt studier af nedbrydning af organisk stof i jorden og jordens kulstofmængder under forskellige træarter. I de kommende år vil studierne på de danske intensive skovovervågningspunkter i højere grad fokusere på effekten af klimaændringer på træernes vitalitet, næringsstofkredsløb og vandbalancer, bl.a. som led i et stort EU projekt om de europæiske skoves evne til at tilpasse sig et ændret og varmere klima.

I særlige forsøg manipuleres med økosystemet i form af tørke eller tilførsel af næringsstoffer og vand for at teste, hvad der har størst indflydelse på træernes vækst.