Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Overvågning af skovsundheden

Oprindelig forfatter IMTho

Interessen for skovenes sundhed opstod i kølvandet på den bevidste dyrkning af skoven og opfattelsen af træer som en ressource. Allerede i 1883 oprettede Danmark som det første land i verden et professorat i plantepatologi, dvs. læren om sygdomme på planter.

Fra 1970'erne og 1980'erne blev spørgsmålet om skovsundhed uløseligt knyttet sammen med begreber som skovdød, sur regn og luftforurening. Bekymringen for skovdøden medførte, at der i 1984-85 begyndte en ny type skovovervågning i Danmark. Fra 1989 var denne overvågning fuldt udbygget og er fortsat lige siden som en del af det europæiske skovovervågningsprogram ICP Forests under Konventionen om Langtrækkende Grænseoverskridende Luftforurening (CLRTAP). På det seneste er de forventede klimaændringer og invasive arter også blevet identificeret som mulige trusler mod de danske skoves stabilitet og fremtidige sundhed.

De forskellige overvågningsprogrammer

I årene 1984-86 bestod sundhedsovervågningen i, at statsskovdistrikterne besigtigede samtlige bevoksninger og noterede deres sundhedstilstand. Herefter besøgte et forskerhold fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens forstlige Forsøgsvæsen arealer med væsentlige problemer. Forskerne bidrog også til vurdering af skovsundheden på basis af forsøgsarealer og indsamlede viden om sundhedsproblemer forårsaget af insekter, tørke, svampe eller andre forhold.

Annonce

I 1987 introducerede man den såkaldte nåle-/ bladtabsundersøgelse, og fra 1989 var denne metode fuldt udbygget med mange overvågningspunkter. En stor del af træerne følges stadig i dag, men nogle punkter er nedlagt, og andre punkter er udskiftet med nye, efterhånden som bevoksningerne på de gamle er blevet fældet eller faldet i storm. Bedømmelsen af nåle-/bladtab suppleres med statsskovdistrikternes vurdering af sundhedstilstanden i de almindelige bevoksninger og resultater fra forsøg og indberetninger om skader. Desuden inddrages nåle-/bladtabsvurderinger fra de intensive overvågningspunkter, hvor mange yderligere funktioner såsom næringsstofkredsløb og vandbalancer følges (se nedenfor).

Da den nye, stikprøvebaserede skovstatistik blev indført i 2002, begyndte man også at forberede, at skovsundhedsovervågningen i fremtiden skulle baseres på skovstatistikkens prøveflader, da de med deres store antal giver et mere repræsentativt billede for de danske skove. I første omgang udførte måleholdene nåle-/bladtabsvurdering på bøg, eg og rød-gran, men fra 2008 er flere træarter kommet med. Fremover vil den samlede vurdering af sundhedstilstanden i de danske sko ve først og fremmest tage udgangspunkt i data fra skovstatistikken, suppleret med de tilbageværende, langsigtede overvågningspunkter og forsøg, samt indberetninger fra skovbruget.

Sundhedsovervågningens betydning

Et vigtigt resultat af overvågningen er, at man nu har en fælles reference, når man taler om skovenes sundhedstilstand. Da man for 20 år siden talte om, at skovene havde det dårligt, var det ud fra udokumenterede erfaringer og erindringer om fortiden. Der var kun få kilder med beskrivelser af træernes sundhed, og de var ofte fokuseret på “katastroferne” og det usædvanlige som f.eks. store insektangreb, svampeepidemier, ekstrem tørke eller kulde og stormfald.

Når man i fremtiden skal diskutere, om der er sundhedsproblemer i de danske skove, har man et datamateriale, som spænder over perioder med både god og dårlig sundhedstilstand hos de vigtigste træarter i Danmark. Ligesom man har klimanormaler (baseret på gennemsnit over 30 år), som er nyttige i en debat om vejr- eller klimaændringer, har man nu et sammenligningsgrundlag vedrørende skovsundhed. Man har også via observationerne fået en større viden om, hvilke faktorer der påvirker sundheden hos de forskellige træarter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Iben Margrete Thomsen: Overvågning af skovsundheden i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485335

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk