Den individuelle styring af skovdriften

Driftsplaner udarbejdes i princippet situationsspecifikt afhængig af ejerens præferencer og mål samt skovens karakteristika. I statsskovene og de større private skove følger driftsplanen normalt den i figur 20-1 viste disposition.

Formålet med skovdriften har traditionelt været et internt anliggende for skovens ejer og embedsmænd i statsskovbruget, men da det kan have afgørende indflydelse på skovens udseende og naturindhold, er der siden 1980'erne sket en vis åbning af planlægningsprocessen i statsskovene og andre offentligt ejede skove. Man søger i dag at inddrage interessenter, bl.a. lokale brugere via eksempelvis brugerråd, og skabe forståelse for driftsplanens mål og midler.

Normalt beskrives de fundamentale forudsætninger ved hjælp af en såkaldt bevoksningsliste, som er en database med information om bl.a. træart, alder, højde, diameter og vedmasse for hver enkelt bevoksning (såkaldt litra) i skoven, og et skovkort som f.eks. kan være et digitaliseret kort til brug i et geografisk informationssystem (se eksemplet i figur 20-3).

Kortet giver oversigt og sikrer, at kommunikationen med arbejdere, entreprenører og vognmænd om udførelse af arbejde i skoven og afhentning af træ går lettere. Kortet bruges desuden i dialogen med naboer, skovgæster og eventuelle andre interesserede borgere. Derudover kan man – også på mindre ejendomme – vælge med tilskud at få registreret nøglebiotoperne i skoven (se boks 18-1 i Særlige levesteder i skovene), få lavet en særlig vildt- og naturplan, få foretaget en jordbundskortlægning med anvisning af, hvilke træarter der egner sig bedst på de enkelte lokaliteter i skoven, eller få sin skov certificeret.

Bevoksningslisten tilvejebringes ved at gennemføre observationer og målinger i skoven. Ved naturnær skovdrift suppleres skovinddelingen med litra af såkaldte skovudviklingstyper, der baseres på jordbunds- og økologisk kortlægning.

På grundlag af formål og forudsætninger opstilles der forskrifter for, hvordan driftsplanen skal realiseres: hugsten, gentilplantningen, maskiner, mandskab og serviceydelser, f.eks. publikumsfaciliteter. Disse områder er naturligvis indbyrdes afhængige, f.eks. sker gentilplantning på de arealer, hvor bevoksningen er blevet hugget.

Forskrifterne resulterer i budgetterede forventninger mht. udbytte af skovdriften og skovens tilstand ved driftsplanens udløb.

Driftsplaner for mindre skove er mindre udbyggede end ovenstående. De mindste skovejendomme nøjes ofte med et kort over skoven, evt. i form af et luftfoto med indtegning af skovens bevoksninger.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Den individuelle styring af skovdriften.

• Forrige afsnit er Den statslige styring af skovdriften
• Næste afsnit er Naturbeskyttelse