Skovbrug er en virksomhed, og som i enhver anden virksomhed er der behov for strategi og planlægning på både langt og kort sigt. Den meget lange produktionstid adskiller dog skovbruget fra de fleste andre virksomheder og stiller særlige krav til langsigtet planlægning og fleksibilitet. Driftsændringer, som foretages i dag, slår måske først igennem om 50 eller 100 år på et tidspunkt, hvor meget andet i samfundet kan have ændret sig.

De danske skove er fulde af eksempler på sådanne forhold: Rundt omkring i de nordsjællandske statsskove står der stadig ege, såkaldte flådeege, som blev plantet eller sået for at sikre fremtidigt træ til bygning af krigsskibe efter den engelske beslaglæggelse og ødelæggelse af den danske flåde i 1807. Og mange gamle bøgebevoksninger, som i dag udnyttes til møbeltræ og parketgulve, blev oprindelig anlagt for at sikre landets brændeforsyning og træ til jernbanesveller og smørdritler.

Men selv om fremtiden er uvis, er langsigtet planlægning en forudsætning for god skovdrift. Det danske skovbrug har da også en lang tradition for driftsplanlægning. Denne tradition bygger i høj grad stadig på de principper, som blev grundlagt af den tyske forstmand J.G. von Langen, der i 1763 blev indkaldt for at rette op på driften af de kongelige skove (se afsnittet Aktiv skovdyrkning i Skoven i de seneste 6.000 år). Nye målemetoder og ændrede krav til skovdriften er kommet til, men princippet er det samme: Hvad har vi nu, hvad er formålet (hvilke økonomiske, biologiske, æstetiske og/eller rekreative goder ønskes tilvejebragt), og hvad er det nødvendigt at gøre for at opfylde dette formål?

Formålet med skovdriften og styringen heraf kan betragtes på to niveauer: landets skove som helhed og den enkelte skovejendom. Den nationale skovlovgivning drejer sig om formål og styring af landets skove som helhed, og dermed styres skovdriften, så den harmonerer med de samfundsmæssige behov og ønsker med hensyn til udformning og produktion af materielle og immaterielle ydelser. Skovloven sætter også rammerne for den enkelte skovejendom, men inden for disse rammer er den enkelte skovejers formål med driften i høj grad individuel som en naturlig følge af lokale forhold og ønsker, og driften styres ved hjælp af en mere eller mindre eksplicit skovplan.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skovbrugets formål og styring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig