Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den individuelle styring af skovdriften

Oprindelige forfattere FHel, BJTho og PTarp

Ligesom for samfundet har skovejernes vægtning af skovens mange ydelser ændret sig meget igennem tiden, men driftsplanlægningen består stadig af fire fundamentale elementer: formål, forudsætninger, forskrifter og forventninger. Processen leder ideelt set frem til en plan, der typisk er opbygget som vist i figur 20-1.

Statsskovbruget og store private skovejendomme

Driftsplaner udarbejdes i princippet situationsspecifikt afhængig af ejerens præferencer og mål samt skovens karakteristika. I statsskovene og de større private skove følger driftsplanen normalt den i figur 20-1 viste disposition.

 FIGUR 20-1. Disposition til en fuldt udbygget driftsplan.

FIGUR 20-1. Disposition til en fuldt udbygget driftsplan.

Formålet med skovdriften har traditionelt været et internt anliggende for skovens ejer og embedsmænd i statsskovbruget, men da det kan have afgørende indflydelse på skovens udseende og naturindhold, er der siden 1980'erne sket en vis åbning af planlægningsprocessen i statsskovene og andre offentligt ejede skove. Man søger i dag at inddrage interessenter, bl.a. lokale brugere via eksempelvis brugerråd, og skabe forståelse for driftsplanens mål og midler.

Annonce

Normalt beskrives de fundamentale forudsætninger ved hjælp af en såkaldt bevoksningsliste, som er en database med information om bl.a. træart, alder, højde, diameter og vedmasse for hver enkelt bevoksning (såkaldt litra) i skoven, og et skovkort som f.eks. kan være et digitaliseret kort til brug i et geografisk informationssystem (se eksemplet i figur 20-3).

 FIGUR 20-2. GPS har været et fast redskab for driftsplanlægning i skovene siden 1990’erne.

FIGUR 20-2. GPS har været et fast redskab for driftsplanlægning i skovene siden 1990’erne.

Kortet giver oversigt og sikrer, at kommunikationen med arbejdere, entreprenører og vognmænd om udførelse af arbejde i skoven og afhentning af træ går lettere. Kortet bruges desuden i dialogen med naboer, skovgæster og eventuelle andre interesserede borgere. Derudover kan man – også på mindre ejendomme – vælge med tilskud at få registreret nøglebiotoperne i skoven (se boks 18-1 i Særlige levesteder i skovene), få lavet en særlig vildt- og naturplan, få foretaget en jordbundskortlægning med anvisning af, hvilke træarter der egner sig bedst på de enkelte lokaliteter i skoven, eller få sin skov certificeret.

Bevoksningslisten tilvejebringes ved at gennemføre observationer og målinger i skoven. Ved naturnær skovdrift suppleres skovinddelingen med litra af såkaldte skovudviklingstyper, der baseres på jordbunds- og økologisk kortlægning.

 FIGUR 20-3. Udsnit af et eksempel på et skovkort (Ganløse Ore, Nordsjælland). Inden for den enkelte afdeling (f.eks. 225) har litra (bevoksninger) et bogstav (f.eks. a) med farve efter træarten, der angives med anlægsår (f.eks. RGR: rød-gran 1972).

FIGUR 20-3. Udsnit af et eksempel på et skovkort (Ganløse Ore, Nordsjælland). Inden for den enkelte afdeling (f.eks. 225) har litra (bevoksninger) et bogstav (f.eks. a) med farve efter træarten, der angives med anlægsår (f.eks. RGR: rød-gran 1972).

På grundlag af formål og forudsætninger opstilles der forskrifter for, hvordan driftsplanen skal realiseres: hugsten, gentilplantningen, maskiner, mandskab og serviceydelser, f.eks. publikumsfaciliteter. Disse områder er naturligvis indbyrdes afhængige, f.eks. sker gentilplantning på de arealer, hvor bevoksningen er blevet hugget.

Forskrifterne resulterer i budgetterede forventninger mht. udbytte af skovdriften og skovens tilstand ved driftsplanens udløb.

Mindre skovejendomme

Driftsplaner for mindre skove er mindre udbyggede end ovenstående. De mindste skovejendomme nøjes ofte med et kort over skoven, evt. i form af et luftfoto med indtegning af skovens bevoksninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Helles, Bo Jellesmark Thorsen, Peter Tarp: Den individuelle styring af skovdriften i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=485320

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk